Annonce

Ny søgning

Vi skal være flere socialrådgivere/socialformidlere i Familieafdelingens Børneteam.

Vi skal være flere socialrådgivere/socialformidlere i Familieafdelingens Børneteam.

Vi opnormerer og søger derfor socialrådgivere/socialformidlere til Børneteamet i Vejle Kommunes Familieafdeling. Vi har brug for to kollegaer mere, som også vil være med til at bidrage til trivsel og udvikling for børn og familier i udfordrede livssituationer.

Om jobbet
Vi søger to socialrådgivere/socialformidlere med opstart 1. april 2026. Der er tale om faste stillinger på 37 timer.

I Familieafdelingen i Vejle kommune er der ansat mere end 80 rådgivere.
I Børneteamet, hvor stillingerne er placeret, bliver vi med dig 35 rådgivere, 1 fagspecialist, 4 faglige konsulenter og 2 teamledere. Vi er således mange, som sammen brænder for at bidrage til børn og familiers trivsel og udvikling. Vi er derfor også i dagligdagen delt i to teams, men arbejder sammen på kryds og tværs, for at sætte hinandens kompetencer i spil og for sammen at udvikle os.

Børneteamets målgruppe er 0-15 årige og vi går ind i samarbejdet med børnene og deres familier, når vores Modtagelse vurderer, at der kan være brug for støttende indsatser efter Barnets Lov.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Udarbejdelse af afdækninger og Børnefaglige undersøgelser
  • Afgørelser og bevillinger
  • Iværksættelse af støttende indsatser efter Barnets Lov
  • Behandling af underretninger og screeninger
  • Generel sagsbehandling – herunder mødeafholdelse og opfølgninger
  • Udarbejdelse af Barnets plan
  • Og selvfølgelig inddragelse af barnet!

Vi har fokus på et godt og tæt samarbejde med barnet, forældrene, netværket, civilsamfundet og vores samarbejdspartnere. I Familieafdelingen arbejder vi helhedsorienteret og dialogbaseret i sagsbehandlingen, hvor fokus er øget inddragelse af såvel privat som professionelt netværk, og hvor familien, barnet og den unge er medspillere gennem inddragende samtaler og netværksmøder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med netværksinddragelse.

Vi forventer af dig:
  • At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • At du brænder for målgruppen og ser vigtigheden i inddragelse og bruger den som en rød tråd gennem sagsbehandlingen.
  • At du har lyst til at være en del af et team i faglig udvikling, der gerne vil have dine input både fagligt og socialt.
  • At du ser vigtigheden i, og formår at arbejde tæt sammen med familierne og deres private og professionelle netværk
  • At du er faglig og skriftlig stærk – og både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre
  • At du betragter faglighed, dokumentation, opfølgning, struktur og overblik som en naturlig del af dit arbejde – og har fokus på sagsflow
  • At du har en anerkendende og mentaliserende tilgang – og samtidig trives i rollen som myndighedsrådgiver
  • Erfaring i DUBU er en fordel, men ikke et krav
  • At du har kørekort, da der ofte forekommer møder ud af huset

Om os
Familieafdelingen er beliggende i Skolegade 1 og på Boulevarden 19HK i Vejle. Vi er organiseret i fire rådgiverteams; Administration og Modtagelse, Børn, Børn med funktionsnedsættelse og Unge.

Modtagelse:Modtager alle underretninger, foretager 24-timers vurdering, foretager
screening, giver råd og vejledning samt iværksætte støtte efter §30 og handler i akutte sager.

Børn:Målgruppen er 0-15 år. Her udarbejdes Afdækning, Børnefaglig
Undersøgelse og barnets plan. Der iværksættes støtte efter Barnets Lov samt der afholdes opfølgning på foranstaltning.

Børn m. funktionsnedsættelse:Målgruppen er 0-15 år, hvor barnet har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. I teamet foretages målgruppeafklaring, screening, bevilling og opfølgning vedrørende handicapkompenserende ydelser. Her udarbejdes Afdækning, Børnefaglig undersøgelse og barnets plan. Der iværksættes støtte efter Barnets Lov samt der afholdes opfølgning på foranstaltninger.

Unge:Målgruppen er 15-18 (23) år, hvor den unge kan have enten sociale udfordringer og/eller fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Her udarbejdes Afdækning, Børnefaglig undersøgelse og Ungeplan. Der iværksættes støtte efter Barnets Lov samt der afholdes opfølgning på foranstaltning. I teamet foretages ligeledes målgruppeafklaring, bevilling og opfølgning vedrørende de handicapkompenserende ydelser i sager hvor den unge har en funktionsnedsættelse. I Unge er vi optaget af den gode overgang til voksenlivet.

Vi tilbyder dig
  • Et meningsfyldt job i en ambitiøs afdeling med fagligt dygtige kollegaer, som brænder for deres arbejde
  • En omskiftelig hverdag, hvor vi trives med at dagene aldrig er ens.
  • Et godt arbejdsmiljø hvor kollegaer er gode til at være der for hinanden, der er fokus på det gode fællesskab i teams og på tværs af afdelingen
  • En ledelse, som lytter, tager ansvar og sætter handling bag ord, samt er villig til at prøve nye tiltag af og tænke ud af boksen
  • En arbejdsplads, der tør gå nye veje, tænke kreativt og hele tiden ønsker at udvikle sig – samt har fokus på medarbejderinddragelse
  • Mulighed for et fleksibelt arbejdsliv med blandt andet hjemmearbejde
  • Intro og mulighed for sparring ved faglig konsulent og dygtige kollegaer. Vi sikrer, at du får den bedst mulige introduktion til arbejdet og afdelingen gennem tæt samarbejde med din faglige konsulent og opstartskollegaer.
  • Kompetenceudviklingsmoduler, hvor du får mulighed for udvikling samt præge den faglige udvikling af området.
  • Supervision

Ansættelsesvilkår
En stilling på 37 timer. Forventet opstart 1. april 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Lokal Løndannelse.
Der udbetales et fast fleksibilitetstillæg ift. arbejdstider, da der kan forekomme arbejde uden for almindelig kontortid – dette som oftest planlagt.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning med referencer og dokumentation for uddannelse inkl. karakterblad senest 22. februar 2026. Samtaler afholdes 24. februar 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Børneteam A: Mette Skytte på tlf. 23 99 99 48.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 






Ansøg her

Retur til søgning