Annonce

Ny søgning

FOA/KLS søger en Socialrådgiver / Faglig sagsbehandler

Vores kollega går på pension til sommer – måske du er den nye kollega?

FOA/KLS søger en erfaren og engageret kollega til en kombineret stilling som ½ socialrådgiver og ½ faglig sagsbehandler (37 timer ugentligt). Stillingen henvender sig til dig, der har solid erfaring med rådgivning og sagsbehandling og som motiveres af at gøre en konkret forskel for mennesker i arbejdslivet. Vi har 2 socialrådgivere, men vores 1 kollega går på pension til sommer og derfor søger vi dig.

Om FOA/KLS

FOA/KLS er en selvstændig fagforening og en del af FOA-familien. Vi har til huse i Valby, men flytter til Rødovre til sommer. Vi organiserer primært medlemmer inden for køkken- og rengøringsområdet. En stor del af vores medlemmer har mange forskellige modersmål og taler/læser og forstår dansk på mange forskellige niveauer.  Vores arbejde bygger på faglighed, nærvær og professionel rådgivning, og vi har en klar ambition om, at vores medlemmer altid oplever kompetent og respektfuld behandling.

Stillingen

Stillingen er sammensat af to funktioner, som tilsammen giver en alsidig og meningsfuld hverdag. Du vil indgå i et tværfagligt team, hvor vi samarbejder tæt om at finde de bedste løsninger for medlemmerne.

Dine primære opgaver som socialrådgiver

- Rådgivning og sagsbehandling, primært indenfor rettigheder og pligter ift. socialt arbejde inden for beskæftigelsesområdet med fokus på arbejdsfastholdelse og sygefravær
- Afklaring af arbejdsevne og vejledning om relevante ordninger, herunder fleksjob, hjælpemidler og pension
- Bisidderfunktion i møder med myndigheder og arbejdsgivere, primært via Teams
- Tæt opfølgning på sagerne og sikring af, at de følges helt til afslutning

Dine primære opgaver som faglig sagsbehandler

- Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer, 2-3 vagter i gennemsnit/uge
- Sagsbehandling inden for bl.a. ansættelsesret, ferie, barsel, arbejdsskader, afskedigelser og bortvisninger
- Sparring og samarbejde med tillidsvalgte
- Rådgivning i forbindelse med lokale lønforhandlinger og tjenstlige samtaler
- Deltagelse som bisidder ved møder, primært via Teams

Vi lægger vægt på, at du

- Har relevant og dokumenteret erfaring, fx fra fagforening, jobcenter, HR-afdeling eller lignende
- Har stærke kommunikative evner, kan formidle komplekse regler klart og forståeligt
- Kan bevare overblik og udvise empati i mødet med medlemmer i vanskelige situationer
- Trives i en politisk ledet organisation og kan identificere dig med fagbevægelsens værdier

- Arbejder struktureret, selvstændigt og samtidig bidrager aktivt til teamets fælles opgaver
- Har solide it-kompetencer og erfaring med digital sagsbehandling

Hvem er du som person?

- Er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt

 - Har humor og en uformel omgangstone

Vi tilbyder

- En fast stilling på 37 timer ugentligt
- Fuld arbejdsgiverbetalt pensionsordning
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde efter endt prøvetid, 1 dag om ugen
- Personalegoder såsom massageordning, sundhedsordning (Falck Healthcare- efter endt prøvetid), gratis frugt samt kaffe og te
- En arbejdsplads med høj faglighed, godt kollegaskab og fokus på samarbejde

Praktisk info 

- Ansættelse snarest muligt, gerne pr. 1/4/26 

- KLS har åbent for medlemmer fra: mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-16, fredag 9-13, dog har vi flekstid, med mulighed for at møde mellem kl. 7-17, afhængig af behovet i afdelingen 

- Løn og ansættelse på funktionærlignende vilkår 

Ansøgning

Send din ansøgning senest fredag d. 20. februar 2026 kl. 12.00. 

Det skal tydeligt fremgå, at du søger stillingen som kombineret socialrådgiver/faglig sagsbehandler, samt hvor din erfaring stammer fra.
Samtaler forventes afholdt i februar, onsdag og torsdag d. 25. & 26. mellem kl. 15.30-20   og der vil blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Socialrådgiver Hans Hønborg, tlf. 21 96 29 28, mail: hans@foa.dk, vedr. spørgsmål på socialrådgiverstillingen
- Formand Mimi Bargejani, tlf. 21 92 58 17, mail: ymba@foa.dk, ved spørgsmål på den faglige sagsbehandler. 

Send sms eller mail, hvis du ønsker at blive ringet op ang. spørgsmål til stillingen, både ift. Hans og Mimi.

Samtalerne foregår i vores hus i Valby, beliggende på Vilhelm Thomsens allé, nr. 9, 2500 Valby.



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning