2 faste stillinger er ledige i et af vores forebyggende Børneteam 0-15 år.
Familierådgivningen søger 2 børne- og ungerådgivere med tiltrædelse 1. januar 2026 – eller snarest derefter. Der er tale om 2 stillinger på 37 timer ugentligt.
Børnerådgivningen består i januar 2026 af et anbringelses- og hjemgivelsesteam og to teams der varetager den forebyggende indsats jf. Barnets Lov. Begge stillinger er ledige i den forebyggende del.
Vi har brug for kollager, der har lyst og evner til at indgå i en hektisk hverdag sammen med fagligt kompetente kollegaer.
Familierådgivningen er forankret under Borger & Arbejdsmarked, og består af en Familierådgivning, med ca.130 medarbejdere, herunder 14 administrative medarbejdere, ca. 100 socialrådgivere, 3 kontorchefer, 7 sektionsledere, 1 anbringelseskonsulent, 3 fagkoordinatorer og et fagteam.
I Familierådgivningen, tager vi udgangspunkt i ICS og har i arbejdet med børn, unge og deres familier fokus på en troværdig, anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
Vores afdeling er kendetegnet ved kvalitet, effektivitet og tværfaglighed i tæt samarbejde med øvrige afdelinger og samarbejdspartnere. Vi vægter tæt dialog mellem ledere og medarbejdere højt og har i dialogen fokus på arbejdsglæde, gennemsigtighed og trivsel. Vores fokus ligger på vores kommunikation – både med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi Forventer, at du
-
er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
-
har erfaring med sagsbehandling på børn- og ungeområdet, herunder er bekendt med Barnets Lov.
-
har erfaring med arbejdet omkring ICS/DUBU eller lyst til at lære om det
-
er indstillet på at indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer i en foranderlig hverdag.
-
at du kan tænke kreativt indenfor den givne ramme og gå efter den bedst mulige løsning under de givne forhold.
Til gengæld tilbyder vi en grundig introduktion
-
selvstændighed og kompetence i opgaveløsningen
-
velkvalificeret sagsopfølgning og sagssparring
-
en spændende og uforudsigelig hverdag
-
nærværende ledelse der er ambitiøs og har visioner for arbejdet i teamet
-
udviklingsmuligheder på det faglige og personlige plan
-
ekstern supervision
-
et fagligt team med en professionel tilgang til opgaverne
-
superskønne kvalificerede, hjælpsomme og dygtige kolleger.
-
Vi vægter humor og godt humør højt, da det er vigtigt i en hektisk dagligdag
Dine arbejdsopgaver vil være
-
udarbejdelse af screeninger, afdækninger, børnefaglige og ungefaglige undersøgelser samt indstillinger til Børne- og ungeudvalget og ungdomskriminalitetsnævnet.
-
udarbejdelse af barnets plan
-
iværksættelse af indsatser og opfølgninger herpå.
-
forældre- og børnesamtaler.
-
vurdering af underretninger
-
behandling samt opfølgning på underretninger
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og DS.
Ansøgningsfrist den 25. november og planlagt samtaler den 27.november 2025.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jeanette Enemark på mail jeanen@esbjerg.dk
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Ansøg her
Retur til søgning







