Ny søgning

2 Socialrådgivere/socialformidlere til Myndighed og Visitation - Social myndighed.

2 Socialrådgivere/socialformidlere til Myndighed og Visitation - Social myndighed.

Middelfart Kommune søger to socialrådgivere/socialformidlere til to fuldtidsstillinger i myndighedsteamet på det specialiserede voksenområde. Ansættelse pr. 1. november 2025, eller før hvis muligt. Stillingerne er normeret til 37 timer ugentligt.

Vi søger to fagligt dygtige kollegaer som har lyst og evne til at medvirke til gode løsninger for vores borgere, på et højt fagligt niveau, og med en positiv tilgang til borgere, samarbejdspartnere og kollegaer.

At arbejde sammen med os indebærer en hverdag hvor opgaverne kan veksle fra dag til dag, og hvor vi arbejder tæt sammen med vores udfører. Det samlede sagstal i afdelingen overholder anbefalingerne fra DS. Du skal være indstillet på at veksle imellem målgrupper, aldersgrupper og indsatser, men skriv gerne i din ansøgning hvor du har dine kompetencer og præferencer.

Myndighed og udfører arbejder tæt sammen om at løse opgaverne, hvorfor du skal have flair for og lyst til, at arbejde tværfagligt på alle parametre. Vi har netop implementeret VUM 2.0. og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til denne metode.

Vi skal til at arbejde med nye former for indsatser, og opkvalificering af kompetencer i både driften og hos myndighedsmedarbejderne. Vi går derfor en spændende tid i møde, hvor du får mulighed for at få stor indflydelse på opgaveløsningen og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi søger to kompetente socialrådgiver/socialformidler, som:
  • Gerne har erfaring indenfor Handicap, Social og Psykiatriområdet, myndighed
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har kendskab til Serviceloven indenfor voksenområdet
  • Har forståelse for den kommunale økonomi og de politiske rammer vi arbejder inden for
  • Kan skabe gode relationer til borgere og samarbejdspartnere
  • Har fokus på kvalitet i sagsbehandlingen – herunder borgerens retssikkerhed
  • Kan formulere sig professionelt i skrift og tale – herunder skrive gode afgørelser
  • Kan kommunikere anerkendende
  • Kan konfliktnedtrappe i samtaler hvor der er behov for det
  • Har en anerkendende tilgang, og vil det tværfaglige samarbejde
  • Gerne har kendskab til NEXUS
  • Er en god kollega der gerne ”løfter i flok” og bidrager til en god arbejdsdag med godt humør
  • Kan indgå positivt i forandringsprocesser

Du ansættes i Myndighed og Visitation – Social Myndighed. En afdeling med 11 socialrådgivere, en administrativ medarbejder, en jurist og en teamleder.

Vi tilbyder en afdeling med høj faglighed og høj trivsel. Vi har fokus på at uddelegere kompetence til socialrådgiverne, så de får så stor indflydelse på beslutninger og indsatser som muligt – samtidig med at vi tilbyder tæt ledelsesmæssig sparring og understøttelse i de mere komplekse opgaver.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du i samarbejde med kolleger og ledelse, får mulighed for at udvikle dig fagligt, samtidig med at vi forventer at medarbejdere i vores afdeling tager ansvar – både i opgaverne, kontakten med borgerne og samværet med kollegaerne.

Vil du høre mere om stillingen kan du kontakte teamleder Regitze Møller Petersen på tlf. 21788835.

Ansøgningsfrist: mandag d. 15. september.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag d. 19. september. Kandidater til samtale kan forvente at blive kontaktet onsdag d. 17. september.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 






Ansøg her

Retur til søgning