Ny søgning

SUS søger erfaren socialfaglig konsulent


Vil du være en del af et engageret, tværfagligt team, der skubber på for sociale forandringer og nye tilgange til komplekse udfordringer på tværs af de brede velfærdsområder?

 

Vi er SUS – Socialt Udviklingscenter; et anerkendt non-profit socialt udviklings- og videnshus, som i mere end 30 år har arbejdet i velfærdens frontlinje for at skabe bedre livsbetingelser for børn, unge og voksne i udsatte positioner.

 

Vi arbejder på tværs af de brede velfærdsområder - altid med en systemforandrende intention og med dyb involvering af levede erfaringer. Vores tilgange og strategier varierer, men fælles for dem er arbejdet for at omstille og transformere eksisterende rammer og systemer i tæt samspil med relevante organisationer og myndigheder, og en insisteren på at udvikle nye, stærke sociale løsninger for mennesker i sårbare og udsatte positioner fx. børn i anbringelse, hjemløse, unge uden for job og uddannelse, mennesker med funktionsnedsættelser for blot at nævne nogle få. Vi kombinerer viden om, hvad der virker, med nysgerrighed og mod til at eksperimentere og gå nye veje.  

 

Om jobbet

SUS arbejder i flere lokale, kommunale og nationale sammenhænge med at understøtte og drive udviklingsprocesser og bæredygtige forandringer. Vi spænder vidt i vores ydelser og tilgange: Analyser og undersøgelser, rådgivning og sparring, involvering, sociale innovationsprocesser og prøvehandlinger, proces- og projektledelse af tværfaglige alliancer mm.

 

Vi søger en ny dedikeret kollega med socialfaglig baggrund og erfaring, som brænder for at bidrage til vores virke. Som konsulent i SUS får du ansvaret for at udvikle og drive projekter og samle aktører omkring initiativer og løsninger, der sigter mod varig forandring for mennesker i sårbare og udsatte positioner. Du vil blive en central figur i at udvikle og forankre SUS’ position som socialfagligt udviklings- og videnshus i Danmark. Dit arbejde vil omfatte alt fra idéudvikling og design til finansiering, afprøvning og forankring, og du vil spille en vigtig rolle i både at formidle SUS’ arbejde og opbygge strategiske relationer med kommuner og fonde, faglige organisationer og civilsamfund.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for socialpolitik og socialfaglige problemstillinger
  • Har konkret erfaring med social-fagligt arbejde helt tæt på borgeren, gerne kombineret med et par års erfaring med rådgivning og udvikling fx fra et konsulenthus, en kommunal udviklingsafdeling, faglig organisation eller NGO.
  • Har en relevant socialfaglig uddannelse fx socialrådgiver i kombination med en efterfølgende kandidat, master eller diplom.
  • Har erfaring med involvering af dem, det hele handler om, og med samskabende processer omkring borgerne.
  • Har erfaringer med at lede / facilitere udviklingsprojekter.
  • Er strategisk tænkende, mestrer at sætte dig ind i nye områder og formår naturligt at omsætte ideer til handling i komplekse projekter, der kræver både stærk praksisforståelse og taktisk tæft.
  • Trives med at navigere i høj kompleksitet og på tværs af mange aktører, niveauer og fagskel - og med en naturlig kompetence i at mobilisere samarbejdspartnere.

 

Det er et plus, hvis du samtidig:

  • Har erfaring med – eller som minimum er nysgerrig over for - at udvikle, sikre finansiering til og lede projekter med et øje for både kvalitet, budgetoverholdelse og resultatopnåelse.
  • Har gode kommunikative evner og flair for at formidle faglige indsigter og erfaringer.

 

 

Som person er du:

  • Drevet af at skabe reelle forandringer i samfundet
  • Kreativt tænkende og kan give ideerne form
  • Relationsstærk med evnen til at skabe følgeskab
  • Venlig, nysgerrig, empatisk og imødekommende
  • Vedholdende, robust og reflekteret i mødet med usikkerhed og uforudsigelighed

 

Praktisk information og ansøgning

Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen med fleksible arbejdsforhold. Lønnen fastsættes og reguleres med afsæt i statens lønrammer. SUS har egen pensionsordning og adgang til sundhedsforsikring

 

Vi arbejder over hele landet med afsæt i et hovedkontor i København og et mindre kontor i Århus. Vi har et stærkt kollegialt sammenhold og samarbejde præget af tillid, omsorg og kreativitet samt stærke faglige ambitioner og en fælles social indignation. Læs mere om vores arbejde på www.sus.dk

 

Send os en motiveret ansøgning vedlagt CV til job@sus.dk senest 15. august kl. 12. Vi holder første runde samtaler i uge 34 og anden runde i begyndelsen af uge 35. Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen 1. oktober 2025.

 

 Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SUS’ direktør Jonas Keiding Lindholm (jkl@sus.dk) eller chefkonsulent Sussi Maack (sma@sus.dk).

 



🕑 37 timer  |  København K  |  2025-08-15 12:00:00



Ansøg på e-mail

Retur til søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke