
Socialrådgiver søges til afdelingslederstilling, Kalundborg
Synscenter Refsnæs søger en socialrådgiver til en afdelingslederstilling, hvor du vil få mulighed for at beskæftige dig med to spændende hovedopgaver:
- Afdelingsleder for et mindre botilbud, som du i samarbejde med lederkollegaer og medarbejdere skal udvikle og forberede til opstart af et nyt §108 botilbud med 8 boliger.
- Socialfaglig tovholder med ansvar for visitationer og kontraktforhandlinger i samarbejde med kolleger.
Om os:
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske, ressource- og videnscenter for børn, unge og voksne med synsnedsættelse, herunder blindhed, samt børn, unge og voksne med yderligere funktionsnedsættelser.
Synscenter Refsnæs er en del af socialområdet i Region Sjælland og beliggende i Kalundborg kommune.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, der bl.a. omfatter kollegaer med baggrunde som psykologer, pædagoger, lærere, terapeuter, sundhedsfaglige medarbejdere samt erfarne ledere. Fælles for alle er, at de arbejder for at skabe de bedste muligheder for trivsel, læring og udvikling for borgerne.
Arbejdet vil ske i et tæt samarbejde med ledergruppen for hele takstområdet, samt relevante faglige medarbejdere, og retter sig til en borgergruppe på 30-40 børn, unge og voksne.
Stillingen:
Stillingen er en nyoprettet fuldtidsstilling. Du vil få mulighed for undervejs at være med til at forme stillingen, herunder aftale kompetenceudvikling og uddannelse, som f.eks. diplom i ledelse.
Du vil referere til områdelederen for botilbuddene.
Stillingens to hovedopgaver:
- Ledelsesopgave:
- Daglig ledelse, herunder personaleledelse, fra starten af ansættelsen af et mindre botilbud som du skal være med til at udvide fra 3 boliger til 8 boliger, som du fremadrettet skal være afdelingsleder for.
- Muligheden for at udvikle botilbuddet i samarbejde med kolleger og medarbejdere, herunder ansættelser af medarbejdere, visitering af borgere m.m.
- Du vil indgå i en ledergruppe bestående af yderligere 3 afdelingsledere fra øvrige botilbud samt områdeleder, som vil være din nærmeste leder. Dertil vil du indgå i samarbejde med ledere fra specialrådgivning og skole vedr. tværgående ledelsesopgaver.
- Flytning og visitation af borgere til det kommende § 108 tilbud, Kastanjehuset, fra nuværende botilbud, herunder dialog med borgernes kommuner og håndtering af borgerforløb i hele processen.
- Ansættelse af nye medarbejdere samt organisering af nuværende medarbejdere.
- Driftsopgaver som arbejdsplaner, personalemøder, ledelsesvagter hver 3-4 weekend, MUS m.m.
- Botilbuddet Kastanjehuset bygges i 2026/2027, med forventet opstart i 2027. Botilbuddet har 8 SEL § 108 pladser til målgruppen med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser.
- Tovholder med ansvar for visitationsprocesser, herunder:
- Repræsentere Synscenter Refsnæs i socialrådgiverfaglig netværksgruppe i Socialområdet i Region Sjælland
- Ansvar for et konstruktivt samarbejde og håndtering af kontraktforhandlinger, samt andre ad hoc-opgaver, i relation til visitationer fra kommuner i hele landet.
- Bidrage til målgruppevurderinger, visitationer og udarbejdelse af faglige oplæg til forhandling af særlige ydelser.
- Vejledning og controlling af dokumenter, herunder tillægstakster og IDV i forhold til lovgivning, bekendtgørelser og rettigheder for borgerne.
- Alle opgaver løses i tæt samarbejde med kolleger på Synscenter Refsnæs og i samarbejde med konsulenter i Socialafdeligen i Region Sjælland
Om dig:
Du er uddannet socialrådgiver og gerne med erfaring fra det specialiserede handicap- og socialområde.
Du kan se dig selv i et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor alle har fokus på kerneopgaven med at sikre trivsel og udvikling for de børn, unge og voksne på tilbuddene.
Du kan trives i en hverdag hvor opgaver og behov for din indsats kan opstå på dagen, så fleksibilitet og prioritering i opgaverne er nødvendigt. Du er struktureret og god til at bevare overblikket samt god til at etablere og opretholde relationer til bl.a. kommunale samarbejdspartnere.
Du har erfaring med dialog og forhandlinger med kommunale myndigheder og har gode kommunikative evner. Du må gerne have indsigt i det socialpædagogiske arbejde med mennesker med udviklingshandicap.
Vi søger en socialrådgiver:
- Med stærk monofaglighed, der kan bidrage ind i og være tovholder i tværfagligt arbejde på hele Synscenter Refsnæs.
- Der har forudsætningerne, viljen og lysten til at lede et døgntilbud.
- Der har talent for at skabe struktur og være løsningsorienteret, og dertil kunne håndtere komplekse processer på tværs af fagområder.
- Der ønsker at deltage i kompetenceudvikling for at dygtiggøre sig indenfor faglig udvikling og faglig ledelse.
Vi tilbyder:
- Individuelt tilpasset onboarding program
- Mulighed for at arbejde i en kombineret rolle, der både rummer ledelse og visitation, hvilket giver stor variation i hverdagen.
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for både borgere og medarbejdere.
- En arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet og specialisering.
- Muligheder for at styrke din faglighed gennem kompetenceudvikling og uddannelse.
- At du bliver en del af en engageret og erfaren ledergruppe, som er dedikeret til at skabe de bedste rammer for borgere og medarbejdere.
- Et godt arbejdsmiljø og en fleksibel arbejdsplads.
Samtaler i uge 50.
Løn: Efter gældende overenskomst og ud fra de lokalt indgåede forhåndsaftaler.
Har ovenstående skabt interesse og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Susanne Johansen på telefonnr.: 30459563 eller via mail til sutj@regionsjaelland.dk.
Du er ligeledes velkommen til at kontakte en af de nuværende tre afdelingsledere på botilbuddene, se kontaktoplysninger på hjemmesiden www.synref.dk
Du er velkommen til at kontakte os og aflægge et besøg, før du beslutter, om du vil søge stillingen.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.
Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn
🕑 37 timer | Kalundborg | 2025-12-03 23:59:00
Ansøg her
Retur til søgning



