
Daglig leder - center for voksenstøtte
Kan du skabe overblik i hverdagen og samtidig være med til at forme den faglige retning? Center for voksenstøtte søger 2 daglige ledere, der trives med at skabe struktur og kvalitet i hverdagen – og samtidig har blik for, hvordan vi udvikler faglige og bæredygtige tilbud sammen med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.
Som daglig leder får du ansvar for den nære ledelse i 2 teams. Du bliver en vigtig del af både drift og udvikling og bidrager til at vores recovery-orienterede tilgang omsættes til konkret støtte i borgerens hverdag. Du står ikke alene – vi har et stærkt ledelsesfællesskab og et miljø, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Vi arbejder tæt på borgerens liv, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes lokalt og i fællesskab. Hvis du motiveres af at lede med nærvær, skabe trivsel og sætte faglig retning – så hører vi rigtig gerne fra dig.
Vi håber, du kan genkende dig selv her:
Du er en person, der trives med at tage ansvar i hverdagen og kan skabe tryghed og retning i samarbejde med andre. Du har blik for både mennesker og struktur – og har lyst til at bidrage til et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler os sammen.
Vi forestiller os, at du:
- Bidrager til et trygt og åbent arbejdsmiljø, hvor der er plads til dialog, forskellighed og faglig sparring
- Er god til at skabe følgeskab og samarbejde med både kolleger, borgere og samarbejdspartnere – og værdsætter relationer som en del af løsningen
- Tager initiativ og kan bevare roen og overblikket, også når hverdagen er kompleks eller i forandring
- Har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation og ser værdien i at tænke helhedsorienteret
- Er nysgerrig af natur og ser muligheder, også når ressourcerne er begrænsede – og at du kan finde balancen mellem at få opgaverne løst og tænke i nye veje
Det er en fordel, hvis du har:
- En relevant uddannelse
- Erfaring i at arbejde med socialt udsatte og gerne ledelsesansvar
- Flair for IT og lyst til at arbejde digitalt
- En lederuddannelse eller interesse i at tage en
Din rolle som daglig leder:
- At sikre stabil drift og faglig kvalitet i to selvstændige teams
- Personaleledelse med fokus på trivsel, retning og udvikling
- Implementering og forankring af metoder og indsatser
- Samarbejde på tværs i kommunen og med andre aktører som fx Socialtilsynet
- Udvikling af lokale løsninger med borgerne i centrum
Du vil blive daglig leder for to af følgende teams:
- Netværksteam (fokus på drift og udvikling af nye og etablerede gruppetilbud)
- Bofællesskabet Havlit (fokus på at sikre flow og kvalitet i tilbuddet)
- Hjemmevejlederteam (fokus på etablering af nyt tilbud og sikre kvalitet og livskvalitet for borgerne)
- Bofællesskabet Fjorden (fokus på etablering af nyt tilbud og sikre sammenhæng og kvalitet i nuværende tilbud)
- Åben Rådgivning (fokus på den sociale indgang, tidlig forebyggende indsatser - § 82 forløb)
Hvilke teams du får ansvar for, afhænger af, hvad du brænder for, og hvor dine styrker passer bedst ind. Det finder vi ud af sammen, som en del af ansættelsesprocessen.
Vi løfter i fællesskab
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og finder løsninger sammen – også på tværs af kommunen.
Center for Voksenstøtte er en udførende enhed under Børn, Unge og Voksne i Halsnæs Kommune, hvis opgave er at støtte voksne, så de kan trives, udvikle sig og forsørge sig selv – og leve så selvstændigt som muligt.
CFV arbejder med psykosocial rehabilitering som den røde tråd, herunder med et centralt fokus på borgerens håb, drømme og kompetencer i forhold til at tage ansvar for sit eget liv. CFV har fokus på inklusion og tidlig indsats og tænker i den forbindelse netværk og civilsamfund ind som en vigtig del af løsningerne i det sociale arbejde.
CFV er et center med stærke faglige rødder, ca. 50 motiverede medarbejdere og plads til nytænkning. Halsnæs Kommune er en mindre kommune, og derfor er en lang række tilbud på det specialiserede voksenområde samlet i Center for Voksenstøtte, hvilket giver gode muligheder for at tænke på tværs af indsatser omkring borgernes behov.
Tilbuddene omfatter bl.a. socialpædagogisk støtte i grupper og eget hjem (§ 85 støtte), socialpsykiatriske bofællesskaber, hjemmevejledning, Halsnæs Rusmiddelcenter og Åben Rådgivning.
Det får du hos os:
- En meningsfuld hverdag med høj faglighed og dygtige medarbejdere
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og trivsel
- Stor indflydelse og mulighed for at præge udviklingen
- Tæt samarbejde og kolleger, der bakker hinanden op
- En god start med mentor og introduktion og løbende kompetenceudvikling
- Fokus på arbejdsglæde, fleksibilitet og udvikling
Og så bliver du en del af det brede lederfællesskab i Halsnæs Kommune – herunder deltagelse i lederforum, masterclass-forløb, netværksmøder og aktiviteter, der har fokus på lederudvikling og ledertrivsel.
Læs mere i vores ledelsesgrundlag og vores personalepolitik.
Når du lykkes i rollen:
- Er der struktur og ro i hverdagen for både borgere og medarbejdere
- Trives dine teams og føler sig trygge i deres arbejde
- Er der overblik og fremdrift i opgaver og indsatser
- Bliver der skabt løsninger tæt på borgernes liv og behov
Hjælp os med at lære dig bedre at kende:
Du er velkommen til at besvare et eller flere af nedenstående spørgsmål i din ansøgning – det hjælper os med at få indblik i, hvordan du arbejder som leder og hvordan du ser dig selv i rollen her hos os
- Hvad motiverer dig ved at arbejde med psykosocial rehabilitering og recovery-orienterede indsatser?
- Hvordan arbejder du med at skabe trivsel og psykologisk tryghed i et team – særligt i en travl hverdag med mange opgaver?
- Hvordan arbejder du med struktur og planlægning i en hverdag, hvor opgaver og behov hurtigt kan ændre sig?
- Hvordan balancerer du drift og udvikling i din tilgang til ledelse – og hvad ser du som vigtigst i det daglige ledelsesarbejde?
- Hvad betyder et godt ledelsessamarbejde for dig – og hvordan bidrager du selv til det?
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi håber, at vi har vakt din interesse for stillingen, og hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at ringe til viceleder Susanne Lefevre Rasmussen på tlf. 40537794 (uge 31 + 32) eller leder for Center for Voksenstøtte Katja Bennetzen, tlf. 51675527 (uge 33).
Der er ansøgningsfrist den 13.8.
Vi afholder første samtalerunde den 19. august og anden samtalerunde den 26. august Mellem de to samtalerunder gennemføres en online personlighedstest med en opfølgende samtale om testresultatet med en HR-konsulent.
Vi indhenter referencer efter forudgående aftale med dig, og derudover indhenter vi straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Forventet tiltrædelse er den 1. oktober.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
🕑 37 timer | Frederiksværk | 2025-08-18 23:59:00
Ansøg her
Retur til søgning