Ny søgning

Tilkaldevikarer til BO-25, Esbjerg

Tilkaldevikarer søges til Bostedet Bo-25, Center for Sociale Indsatser, Kornvangen 7C, 6705 Esbjerg Ø.

Om Bo-25:

BO-25 er et botilbud til unge i alderen 18-39 år med psykosociale funktionsnedsættelser, fordelt på 2 afdelinger. Med en recovery-orienteret, rehabiliterende tilgang i centrum anerkender vi, at vejen til bedring ikke er en ensom rejse. Derfor ønsker vi at prioritere sunde fællesskaber højt og en individuel tilgang til hver beboer, så beboerne selv er aktive i at forme deres egen udvikling og trivsel.

Betyder faglige udfordringer noget for dig og har du lyst og mod på at være med til at bygge en ny enhed op fra bunden, hvor du skal være med til at skabe en aktiv hverdag for borgerne, hvor de er i centrum, og hvor du har stor indflydelse, så er det dig vi søger.

Hvad søger vi?

Vi leder efter passionerede tilkaldevikarer, som ønsker at dykke ned i arbejdet og skabe en positiv indflydelse på vores beboeres liv. Vi værdsætter initiativ, nysgerrighed, ligeværd samt evnen til at igangsætte aktiviteter. Som person ser du muligheder, ressourcer og kompetencer i beboerne.

Vi søger ikke en specifik profil - vi ønsker primært en person, der brænder for at arbejde tæt sammen med vores beboere.

Som tilkaldevikar skal du kunne springe til med kort varsel, og fleksibilitet er derfor nødvendigt.

Vi har særligt brug for at du kan arbejde i sommerferieperioden.

Du kan læse mere om Bostedet Bo-25 på nedenstående link

https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-psykisk-saarbare/botilbud-og-stoette/bostedet-bo-25

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fagkoordinator Winnie Lindgaard, wl1@esbjerg.dk tlf. 30 66 26 79 eller Tilbudsleder Trine Hansen, trbh@esbjerg.dk tlf. 29 77 24 39.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og ansøgers organisation.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden der bliver indhentet en reference.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningsfrist:
30. juni 2025

Ansøgning sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation



4-8 timer


Ansøg her

Retur til søgning