Drømmer du om at blive, eller er du allerede, en virkelig dygtig myndighedsrådgiver? Og ser du samtidig fællesskaber og dialog som en naturlig del af dit virke? Så kan du være lige præcis den, vi leder efter.
Hos os får du mulighed for at bruge din faglighed dér, hvor den virkelig betyder noget og samtidig være en del af en arbejdsplads med tæt kollegafælleskab og høj medarbejdertrivsel.
Vi har fået tildelt flere ressourcer til myndighedsområdet for at forfølge vores mål om et sagstal på ca. 25 sager pr rådgiver samt for at styrke myndighedsarbejdet for udsatte børn og unge.
Derfor søger vi nu tre børne- og ungerådgivere til faste stillinger 37 timer ugentligt.
Dine vigtigste opgaver
Som børne- og ungerådgiver i Familieteamet får du ansvar for myndighedsopgaver efter barnets lov. Du skal være med til at sikre, at det i samarbejde med børn, unge og familier bliver afklaret, hvilken støtte familien og barnet eller den unge har brug for.
Arbejdet indebærer blandt andet:
- Råd og vejledning til børn, unge og deres forældre
- At du foretager screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser
- At du behandler ansøgninger og foretager opfølgninger vedrørende handicapkompenserende ydelser som fx kompensationsydelser, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning
- At du iværksætter og følger op på støttende indsatser, hvor det sikres, at målene for barnets eller den unges udvikling opnås
- Deltagelse i møder med børn, forældre og samarbejdspartnere, herunder at du er mødeleder.
- Skriftlig dokumentation af sagens processer og afgørelser.
Dine kompetencer
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og brænder for arbejdet med børn, unge og deres familier
- Har mod på at arbejde med både sociale- og handicaprelaterede problemstillinger
- Er empatisk og løsningsfokuseret i mødet med både borgere, samarbejdspartnere og kolleger
- Er socialfagligt ambitiøs og vil bidrage til vores fortsatte udvikling i afdelingen
- Arbejder, eller gerne vil lære, at arbejde tværfagligt og tværsektorielt
- Gerne vil arbejde på, at alle børn skal være en del af almene fællesskaber
- Er en holdspiller med fokus på, hvordan du kan bidrage til afdelingen
- Har flair for den administrative del af arbejdet og kan arbejde systematisk. Vi arbejder i DUBU.
- Har god energi og en masse gåpåmod.
Det får du hos os
- En ambitiøs, alsidig og kreativ arbejdsplads
- Løbende kompetenceudvikling fx via fælles faglige dage med ekstern underviser
- Gode kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen
- En introduktionsplan, mentorordning og oplæring efter behov
- Et tæt samarbejde med ledelsen
- En travl og spændende hverdag, hvor der også er højt humør og sjove fælles aktiviteter
- Løbende ekstern supervision
- Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde
- En virkelig god kantine
- Trænings- og badefaciliteter.
Hvem er vi
I Ballerup Kommune har vi en Børne- og Ungepolitik, som danner grundlag for vores daglige arbejde. Ord som fællesskab, uddannelse og fritidsliv er gennemgående i det nære arbejde og de faglige vurderinger.
Vi er ambitiøse og vi sætter barren højt i arbejdet med børn, unge og familier. Vi tror på, at hvis vi er i tæt dialog med dem det handler om og tager udgangspunkt i deres ønsker og behov, så skaber vi de bedste forudsætninger for, at børnene og de unge kan udvikle sig positivt. Vi har derfor også et stort fokus på inddragelse af børnene og de unge i deres egen sag, både i møderne med dem og i den skriftlige dokumentation.
Vi samarbejder tværfagligt for at finde løsninger sammen med børnene, de unge og familierne og lader ikke faglige og organisatoriske opdelinger bremse de gode løsninger. Ballerup Kommune arbejder med Sammenhængende Borgerforløb som metode på tværs af kommunen, hvori det tværfaglige samarbejde blandt andet foregår.
I Familieteamet arbejder vi i fem mindre distriktsteams, som hver består at 7-9 rådgivere tilkoblet to teamledere. Det har vi valgt for at sikre tættere kollegiale fællesskaber og mere nærværende ledelse.
Børne- og Ungerådgiverne i Familieteamet sidder med alle typer af sager og opgaverne spænder derfor bredt. Det har vi valgt for at forsøge at undgå unødige rådgiverskift i tråd med intentionerne i barnets lov, men også fordi vi tror på, at det er med til at skabe dygtige børne- og ungerådgivere.
Vil du vide mere
Hvis ovenstående har vakt din interesse, skal du ikke tøve med at ringe til os. Vi vil glæde os til at høre fra dig.
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte teamleder Louise Gabrielsen på telefon 2384 5347 eller teamleder Henrik Hjortlund på telefon 2144 3372. Du må gerne sende en sms, så finder vi sammen et tidspunkt vi kan tales ved.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2027.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 19. november 2026.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer og er faste stillinger.
Ansøgningsfrist: den 11. november 2026.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialrådgivere og socialformidlere i kommunerne.
Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Lønintervallet for stillingen er 36.020 kr. – 49.178 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt).
Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning



