Haderslev Kommune søger en dedikeret kontraktforhandler til vores Familierådgivning. Som socialfaglig kontraktforhandler vil du spille en central rolle i at sikre, at de eksterne ydelser til børn og unge er både økonomisk forsvarlige og fagligt bæredygtige. Du vil få muligheden for at videreudvikle og forme funktionen og bidrage til at sikre den bedst mulige støtte til børn og unge i kommunen.
Du vil være en del af et engageret team, der arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger, og du vil referere direkte til afdelingslederen. Din primære opgave bliver at håndtere kontrakter med eksterne leverandører af specialiserede tilbud, herunder opholdssteder, døgninstitutioner samt støttende indsatser.
Det er en løbende kommunal opgave at sikre, at der er en klar sammenhæng mellem de behov, børn og unge har, de ydelser kommunen køber, og de økonomiske rammer, der gælder for disse indsatser.
Som kontraktforhandler vil din opgave være at:
- Udarbejde og forhandle kontrakter, der tydeligt afspejler både de økonomiske og faglige mål for indsatsen
- Sikre, at kontrakterne fungerer som styringsredskaber, der både sikrer høj faglig kvalitet og økonomisk ansvarlighed
- Arbejde tæt sammen med socialrådgivere og familieplejekonsulenter for at sikre, at indsatsen matcher den enkeltes behov og derigennem identificere forhandlingspotentiale
- Varetage forhandlinger, når der er behov for justeringer af eksisterende aftaler, herunder prisreguleringer eller ændringer af kontraktens betingelser
- Varetage den løbende evaluering og opdatering af leverandørkataloget samt analysere og benchmarke eksisterende aftaler for at sikre, at kommunen får den bedst mulige værdi
- Arbejde med at optimere processer og sikre, at kontraktstyring er effektiv og gennemsigtig.
Lidt om os
Familierådgivningen er organiseret under Børn og Kulturforvaltningen og opdelt i 4 teams, Modtagelsen, Børneteam (0-9 år), 2 Ungeteams (10-23 år) og Børnehandicap.
Alle teams understøttes derudover af vores sekretariat.
Netværksinddragelse
Vi er optaget af netværksinddragelse og dermed også netværksinddragende metoder, i særdeleshed familierådslagninger. Vi er bevidste om vigtigheden af, at der sker en systematisk inddragelse gennem hele sagsbehandlingen, der kan bidrage til nuancering af beslutningsgrundlaget og medvirke til en god dialog og et konstruktivt samarbejde mellem familierne og Familierådgivningen.
Modtagelsen
I Modtagelsen sagsbehandles alle underretninger i nye sager, hvorefter der tages stilling til det videre forløb, herunder igangsættelse af afdækning og børnefaglige undersøgelser. Modtagelsen foranstalter desuden støttende indsatser jf. barnets lov § 30, samt igangsætter sideløbende støtte jf. barnets lov § 32. Modtagelsen handler i akutte sager.
Baglandet - Børneteam og Ungeteam
Fælles for baglandet er, at der udarbejdes afdækninger og børnefaglige undersøgelser ligesom der træffes afgørelser, følges op og afsluttes støttende indsatser. Som en del af Børneteamet er der et lille Småbørnsteam med særligt fokus på ufødte og spædbørn. I Ungeteamet træffes ligeledes afgørelse om ungestøtte.
Handicapteam
I Handicapteamet arbejdes der med børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk og langvarig lidelse. Samt hvis forældrene modtager hjælp med afsæt i barnets eller den unges funktionsnedsættelse efter barnets lov kapitel 8.
Vores nye kollega
Vi søger dig, der har erfaring med at forhandle kontrakter og har et solidt kendskab til det specialiserede socialområde, herunder indgående kendskab til Barnets Lov.
Du har sandsynligvis erfaring fra en rolle, hvor du har arbejdet med både økonomiske og faglige forhold i komplekse forhandlinger. Du har et godt kendskab til relevant lovgivning og takster på området og evnen til at navigere i både faglige og økonomiske forhold.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er vant til at arbejde systematisk og struktureret med kontrakter og forhandlinger
- Er en dygtig kommunikator, der kan håndtere både mundtlig og skriftlig dialog med kolleger, samarbejdspartnere og eksterne leverandører
- Er kreativ i dine løsninger og har evnen til at spotte muligheder for forbedringer og optimering
- Har en resultatorienteret tilgang og drives af at skabe synlige resultater
- Er samarbejdsvillig og ser værdien i at dele viden og erfaringer på tværs af organisationen
- Har erfaring med at arbejde i en offentlig kontekst, og kan navigere i de udfordringer og muligheder, der følger med at arbejde i kommunalt regi.
Din baggrund
Der kan være mange veje ind i jobbet, men vi ser gerne, at du har en socialfaglig baggrund og det vil være en fordel hvis du har relevant efteruddannelse. Det vigtigste er, at du har en stærk faglig baggrund og forståelse for både det økonomiske og det socialfaglige aspekt af kontraktforhandlinger og forvaltning af eksterne ydelser.
Familierådgivningen er en attraktiv, moderne og digital arbejdsplads. Vi arbejder efter et princip om at være fleksible og papirløse. Det betyder, at du som ansat får bærbar computer og iPhone stillet til rådighed. Du har efter din oplæring mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis dette er foreneligt med driften.
Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret. Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger.
Familierådgivningen vægter en bidragende kultur med tæt guidning og sparring.
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.
Vores fælles værdier er:
Ambitioner – Vi er modige nytænkende
Resultater – Vi er professionelle med skabere
Fællesskab – Vi er kompetente holdspillere
Dialog – Vi er åbne samarbejdspartnere
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Det ugentlige timetal vil være 37 timer.
Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. april 2026.
Ansættelsen er betinget af, at der kan fremvises børneattest og straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Marie Storgaard på telefon 21 83 09 82.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest tirsdag den 10. februar 2026 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 17. februar 2026 – mulighed for 2. samtale den 23. februar 2026.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning




