Ny søgning

To sagsbehandlere til enkeltydelsesområdet i Ydelsesservice København

Hvis du også synes, at enkeltydelsesområdet er vigtigt for at hjælpe borgerne bedst muligt, så har vi brug for dig til behandling af ansøgninger om sygebehandling.

Vi søger to nye kollegaer. Vi har en fast stilling samt et barselsvikariat, begge stillinger er fuldtidsstillinger.

Ydelsesservice København behandler ansøgninger om enkeltydelser jf. Aktivloven, og vi modtager dagligt ansøgninger om både tandbehandling, medicin og andre sagsbehandlinger.

Borgerne er mangfoldige og sætter stor pris på, at du kan yde råd og vejledning i forhold til det, der fylder hos dem, og vi sætter en ære i at møde dem professionelt og med høj faglighed.

Det er tale om en administrativ stilling, hvor kontakten med borgerne foregår skriftligt og med telefonisk kontakt.

Dine opgaver bliver

  • Sagsbehandling af enkeltydelser efter Aktivlovens § 82 sygebehandling
  • Yde råd og vejledning – primært inden for den sociale lovgivning og primært i forhold til de ansøgninger, du behandler
  • Behandling af realitetsklager på de ansøgninger, hvor du selv har truffet afgørelse
  • Samarbejde på tværs inden for myndighedsområdet med andre enheder og borgercentre i København
Vi ønsker til dig

  • Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant mellemlang uddannelse
  • Du kan arbejde med socialt udsatte borgere og sætter en ære i at være dygtig i myndighedsarbejdet
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du kan lide administrativt arbejde
  • Du er engageret og kvalitetsbevidst
  • Du kan formulere dig godt mundtligt og skriftligt
  • Du spiller dine kollegaer gode
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er fokus på ligeværdighed og respekt. Vi lægger vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen og service over for borgere og samarbejdspartnere. Herudover lægger vi vægt på, at vi sammen skaber et godt arbejdsmiljø med et højt engagement, hvor vi profiterer af hinandens forskelligheder.

Ansættelsesvilkår
Begge stillinger er til besættelse pr. 1. september 2025. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Annette Larsen på 27 10 41 07.

CV, kopi af relevant uddannelsesbevis samt eventuelle referencer skal vedlægges ansøgningen.

Søg via linket senest fredag den 25. juli 2025
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 33-34.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke