Ny søgning

Sagsbehandler til integrationsområdet

Vil du være med til at sikre en god modtagelse af flygtninge og nye udenlandske borgere – og hjælpe dem på vej mod job og aktivt medborgerskab?

Center for Dansk og Integration (CDI) i Køge Kommune søger en engageret sagsbehandler, der brænder for at gøre en forskel for nye udenlandske borgere. Du bliver en del af en helhedsorienteret integrationsindsats, hvor vi arbejder tæt sammen om at styrke beskæftigelse, sprog, bolig og trivsel for nytilkomne borgere.

Du får en central rolle i at hjælpe borgere videre mod selvforsørgelse – med fokus på job og virksomhedsnær aktivering. Derudover bliver du en vigtig aktør i implementeringen af den nye lovgivning om arbejdspligt.

Vi søger dig, der er myndighedsfagligt stærk, har blik for det relationelle og motiveres af at finde konkrete og bæredygtige løsninger – også når opgaven er kompleks.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Samtaler med borgere og udarbejdelse af integrationskontrakter og planer
  • Tæt samarbejde med virksomhedskonsulenter og sprogskole omkring beskæftigelsesrettede forløb
  • Iværksættelse og opfølgning på aktivering og praktikforløb – herunder arbejdspligtforløb
  • Inddrage og motivere borgere med blik for både ressourcer og barrierer
  • Håndtere myndighedsopgaven med fokus på retssikkerhed og progression
  • Dokumentation, journalisering og opfølgning i Momentum og øvrige systemer
  • Bidrage til et godt samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner i centret

Vi ser gerne, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring fra beskæftigelses og integrationsområdet
  • Har kendskab til integrationsloven, LAB og øvrig relevant lovgivning
  • Er god til at skabe relationer og motivere borgere i udfordrende livssituationer
  • Arbejder struktureret og har blik for både helheden og detaljen i sagsarbejdet
  • Trives i et tværfagligt og forandringspræget arbejdsmiljø
  • Har mod på at bidrage aktivt til vores strategi om samskabelse og medborgerskab

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag i en organisation, hvor sprog, job og medborgerskab går hånd i hånd
  • Et fagligt stærkt og engageret team, hvor vi hjælper hinanden
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor du får mulighed for at udvikle dig
  • Et tæt samarbejde med både kolleger, borgere, virksomheder og andre aktører
  • Et arbejdsmiljø med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart pr. 1. august 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Mandag den 23. juni 2025 kl. 12
Ansættelsessamtaler: Afholdes d. 25. og 26. juni 2025

Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt centerleder Anne Kirstine Nøhr på mail anne.noehr@koege.dk






Ansøg her

Retur til søgning