I Kolding Kommune møder vi hver enkelt ung, som den han eller hun er. Vi starter med at stille spørgsmål frem for at give svar. Kan du skabe trygge relationer, og sammen med den unge finde en meningsfuld vej frem – så er du lige præcis den kollega vi har brug for.
Ungerådgivningen er en del af Socialfagligt Center som er ét af fire centre i Ungeområdet. Ungeområdet er kernen i den sammenhængende kommunale ungeindsats i Kolding. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at de unge får en koordineret og helhedsorienteret plan, når de er i kontakt med flere fagområder.
Hvad kan vi tilbyde:
Vi tilbyder et selvstændigt, afvekslende, og spændende job i Ungerådgivningen.
Vi ønsker at inddrage den unge mest muligt og yde relevant støtte, til størst mulig mestring af eget liv, samt skabe sammenhæng på tværs af de andre forvaltninger, således at de unge oplever både Selvværd og Sammenhæng, i mødet med kommunen.
Du vil være med til at vise vejen, i det sammenhængende borgerforløb. Du brænder for at bruge din viden, og dine faglige og personlige kompetencer i sagsbehandlingen.
Ungerådgivningen dækker det specialiserede myndighedsområde, fra 9. klasse og frem til næste livsfase, eller ved udgangen af det fyldte 30. år.
Ungerådgivningen er myndighedsafdelingen i Socialfagligt Center, som udover Ungerådgivningen består af vores primære leverandør Styrket ungeindsats.
Ungerådgivningen er Kolding Kommunes myndighedsfunktion for unge i alderen 16-30 år i udsatte positioner. Afdelingen består af 17 dygtige medarbejdere med socialrådgiverbaggrund. Vi er en gruppe i forskellige aldre, som er klar på faglig udvikling og det stærke fællesskab.
Vi står sammen om følgende værdier:
Humor, Ordentlighed, Tillid/tryghed, Anerkendelse, Handlekraft/Initiativ/mod og Fællesskab
Vi er fordelt i 3 teams:
- Ungehandicap-teamet
- Udsatte unge-teamet, der har hjemmel i barnets lov
- Sensum-teamet, der har hjemmel i serviceloven
I ’Ungehandicap-teamet’ arbejder vi med handicapkompenserende ydelser, og hjælper familier med at finde rundt i de forskellige muligheder for hjælp og støtte.
Hjælpen til familien kan blandt andet bestå af:
- Almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med handicap
- Tilbud om blandt andet aflastning, særligt dagtilbud, døgntilbud, boligændringer mv.
- Hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
I ’Udsatte unge-teamet’ tilbyder medarbejderne hjælp til unge med behov for særlig støtte. Formålet med støtten er at skabe bedst mulige vilkår for den unge og sikre, at den unge bliver i stand til at have en selvstændig tilværelse med uddannelse eller job, bolig og netværk.
I ’Sensum-teamet’ udmåles støttebehovet via fællesfaglige begreber og VUM. Målgruppen er unge i alderen 18 til 30 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller sociale problematikker.
Vi søger to dygtige og fagligt engagerede kollegaer, der vil bidrage positivt i vores medarbejdergruppe, som er sammensat af både erfarne og nyuddannede medarbejdere.
Den ene stilling er en fast stilling og den anden et vikariat på 1 år.
Der tilbydes ekstern supervision, og der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling i stillingen.
Funktioner i stillingen
- Vi yder råd og vejledning, samt belyser og afklarer funktionsniveau og støttebehov ud fra barnets lov
- Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, med vores samarbejdspartnere internt i kommunen og eksternt
- Det forudsættes, at du kan arbejde selvstændigt og helhedsorienteret, og er bekendt med lovgivningen på området
- Det forudsættes, at du kan indgå i dialog og formår at formidle holdninger og menneskesyn i et borgervenligt sprog
- Det forudsættes, at du kan være støttende og motiverende, både i samarbejdet med borgeren og i det professionelle samarbejde
- Brug af metoden SOS og Familierådslagning
Kvalifikationer og opgaver
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med praksiserfaring fra myndighedsområdet
- Du kan systematisere og prioritere opgaverne
- Du er i stand til at påtage dig myndighedsrollen i de vanskelige sager
- Du er i besiddelse af gode samarbejdsevner og kan se din egen rolle i det tværfaglige samarbejde
- Du har gode kommunikative evner både i skrift og tale, samt flair for IT
- Du har viljen til at modtage faglig vejledning og supervision, samt bidrage med relevant input
- Du ser dig selv som en del af en afdeling, hvor alle bidrager i forhold til de stillede opgaver, bidrager til faglig udvikling og medvirker til et godt arbejdsmiljø
- Er i besiddelse af godt humør og gå-på-mod
Hvis stillingen lyder som noget for dig så send os en ansøgning. Du er også velkommen til at kontakte Centerleder Dorthe Hedensted Nexø, tlf. 61368983
Arbejdstid:
37 timer pr. uge.
Ansættelsestidspunkt:
1. juni 2025 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist:
Senest søndag den 18. maj 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 23. maj 2025
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Det er en fordel at have kørekort.
Ansøgningen sendes elektronisk via knappen ”Send ansøgning” under stillingsannoncen.
I henhold til Kolding Kommunes personaleregler vil der blive indhentet straffeoplysninger.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Ansøg her
Retur til søgning