Ny søgning

Børne- og ungerådgiver


Vi søger en børne- og ungerådgiver til vores anbringelsesteam, der brænder for arbejdet med vores anbragte børn og deres familier

Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt team, som gør en forskel for de mest sårbare børn og unge i Halsnæs Kommune? Så har vi en ledig stilling på 37 timer pr. uge til besættelse hurtigst muligt. 

Vi søger en nye kollega til vores anbringelsesteam, der trives i en afdeling med høj faglighed, og som motiveres af at arbejde sammen i tætte makkerpar med vores anbringelseskonsulenter. Vi lægger vægt på dette, fordi vi oplever, at det skaber den bedst mulige anbringelse for både barnet og familien, og fordi vi på den måde aldrig står alene i arbejdet. 

Vi er åbne overfor at byde nyuddannede socialrådgivere velkomne, særligt hvis man har anden relevant erhvervserfaring eller uddannelse bag sig. Vi vil her kunne tilbyde et nedsat sagstal og tæt faglig sparring og støtte i opstarten. 

Anbringelsesteamet består af en teamleder, en fagspecialist, 5 børne- og ungerådgivere og 3 anbringelseskonsulenter, som alle har mange års erfaring inden for området. I Anbringelsesteamet har vi stort fokus på børneinddragelse som led i Barnets Lov, og vi arbejder med at udvikle og støtte forældrene under anbringelsen. Vi er optagede af at skabe de bedst mulige betingelser for det gode samvær og at sikre fokus på muligheden for hjemgivelse. 

Hvis du ønsker en stilling, hvor du får muligheden for at arbejde mere i dybden i sagerne i et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor den løbende dialog med børnene, familierne og de professionelle prioriteres højt, så er vi den rette arbejdsplads for dig.

Anbringelsesteamets primære opgaver er

  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Løbende inddragelse af barnet/den unge
  • Tæt og jævnlig kontakt med forældre og professionelle
  • Løbende opfølgning i anbringelsessager
  • Udarbejde supplerende børnefaglige undersøgelser
  • Udarbejde indstillinger til Børn- og ungeudvalget
  • Opfølgning og revidering af barnets plan
  • Udarbejde forældrehandleplaner og træffe afgørelser om støttende foranstaltninger.

Om dig

  • Du kan arbejde selvstændigt samtidigt med, at du trives med at arbejde i tætte makkerskaber med dine kolleger
  • Du trives i myndighedsrollen og kan tage medansvar for barnets sag
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du evner at prioritere dine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt
  • Du fungerer godt med tæt ledelsesmæssig opfølgning
  • Du kan gøre opmærksom på, når du har behov for faglig sparring
  • Du har gode IT-kompetencer og kan lide administrativt arbejde
  • Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • Du evner prioritering, systematik, overblik, tværfagligt samarbejde og koordinering.

Vi vil gerne invitere dig med til

  • At være i tæt dialog med børnene og familierne med fokus på inddragelse på en for børnene tryg og meningsfuld måde
  • At udvikle nye måder at arbejde på med udgangspunkt i intentionerne bag Barnets Lov
  • At være en del af et fagligt engageret team, hvor der målrettet arbejdes med at lave de gode løsninger sammen med familierne og vores kollegaer
  • At arbejde i et fagligt miljø med gode muligheder for kollegial og ledelsesmæssig sparring
  • At arbejde på en arbejdsplads, hvor vi videreudvikler vores kompetencer sammen.

Vi tilbyder

  • Tæt faglig sparring med ledelse og kolleger
  • Mentorordning/introforløb
  • Ekstern supervision
  • Et udviklende fagligt miljø
  • Muligheder for kompetenceudvikling
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads med en høj grad af fleksibilitet og tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver
  • Vi har DUBU som IT-system og anvender ICS, SOS og LØFT.

Vi arbejder på Rådhuset midt i Frederiksværk. Der er ikke kø på vejen om morgenen eller om eftermiddagen. Vi gør endvidere opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads. 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Selina Petersen på telefon 5129 4796.

Ansøgningsfrist 

Fredag den 30. maj. Der afholdes samtaler tirsdag den 3. juni. Ansættelse fredag den 1. august.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.



🕑 37 timer  |  Frederiksværk  |  2025-05-30 23:59:00



Ansøg her

Retur til søgning