Ny søgning

Sagsbehandler til behandling af space og efterretninger til Strategisk Udviklingssektion i Forsvarsstaben

Sagsbehandler til behandling af Space og efterretninger til Strategisk
Udviklingssektion i Forsvarsstaben



Er du klar til en udfordrende stilling i Forsvarsstaben, hvor du spiller en vigtig rolle i Forsvarets strategiske udvikling med fokus på Spacedomænet og Forsvarets efterretningsudvikling? Motiveres du af at arbejde tæt på beslutningsprocesser og håndtere komplekse analyser og udvikling, hvor teknologi og operationer går hånd i hånd og besidder du stærke analytiske evner, så er dette jobbet for dig!


Om os
Strategisk Udviklingssektion indgår i Forsvarskommandoens Udviklings- og
Planlægningsstab. Sektionen driver Forsvarets strategiske udvikling og indhenter og
behandler viden omkring internationale trends med relevans for udviklingen af Forsvaret.
Dermed skaber vi rammen for den kapacitetsnæreudvikling i Forsvaret. Et væsentligt
element er at følge den teknologiske udvikling og sikre, at Forsvaret fortsat er med på den
teknologiske frontlinje. Sektionen har et tæt samarbejde med værn og kommandoer, internationale aktører, Forsvarsministeriets departement og støttende styrelser under Forsvarsministeriets
myndighedsområde.


Om stillingen
Du skal arbejde med at optimere Forsvarets evne til at omsætte observationer til operativ indsigt. Efterretninger spiller en vigtig rolle i militære operationer og derfor Forsvarets opgaveløsning og handlekraft. Organisationens evne til at udnytte alle observationer til at forstå, forudsige, og agere på tværs af alle operative domæner er derfor nøglen til succes i fremtidens multi-domæne-operationer. Et af de domæner, der er afgørende for efterretning og overvågning er space. Space domænet er essentielt for moderne militære operationer – det muliggør ikke alene kontinuerlig overvågning, men også kommunikation og præcisionsnavigation på kampladsen. Den hurtige og kommercielle udvikling af rumteknologi har bragt nye muligheder og trusler for Forsvarets operative opgaveløsning. Som vores nye sagsbehandler skal du være med til at sikre, at Forsvaret i fremtiden er en rumkompetent organisation, der udnytte disse muligheder og modstår truslerne.

Du er også ansvarlig for at følge NATO udviklingsområde med Cognitive Superiority i rammen af NATO Warfighting Capstone Concept, mhp. at formidle hvad denne udvikling betyder for Forsvarets opgaver og planlægning. Du kan forvente yderligere sagsområder under hensyntagen til sektionens behov og dine kvalifikationer og interesser. Du vil desuden blive inddraget i sektionens øvrige opgaver samt koncept- og strategiarbejde, ligesom du vil skulle støtte den øvrigeudviklingsvirksomhed i Udviklings- og Planlægningsstaben inden for dit ressortområde.

Dit arbejde vil ofte være kendetegnet ved, at overordnet national eller NATO policy og
strategier skal konkretiseres i koncepter, der kan bidrage til et mere håndgribeligt grundlag for Forsvarets kapabilitetsudvikling på mellemlang og lang sigt. Koncepter udarbejdes normalt i et bredt samarbejde med andre afdelinger og sektioner i Forsvarsstaben samt kommandoer og styrelser. Du vil derfor få en stor kontaktflade med god mulighed for at udbygge, vedligeholde og anvende dit netværk i opgaveløsningen. Arbejdet er præget af fleksibilitet, der giver dig mulighed for at definere opgaver og rammer. Du vil modtage den nødvendige efteruddannelse i relation til fagområder og stabsmetodik. Du kan forvente et vist omfang af rejseaktivitet både nationalt og internationalt. Stillingen tilbyder en relativt stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde. Modus er for nuværende tilstedeværelse tirsdag og torsdag i Karup. Vi lægger vægt på, at der er en god ånd i afdelingen, og vi har en åben, ærlig og uformel omgangstone.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse samt minimum to års
erhvervserfaring, hvor du for eksempel har beskæftiget dig med rumteknologi eller
efterretninger og eller beslutningskæden fra observation til aktion – gerne i rammen af
ministerbetjening, sikkerheds- og forsvarspolitik eller internationalt samarbejde.
For at trives i stillingen er det vigtig, at du:

  • Har gode samarbejdsevner, og kan skabe gejst omkring dit arbejde
  • Skriver godt, kort og præcis, og at du kan omsætte fagligt input til forståelige beslutningsoplæg. Det er vigtigt, at du skriver godt på både dansk og engelsk
  • Har faglig indsigt i området
  • Påtager dig ansvar for dine opgaver og har en nysgerrig tilgang til problemstillinger
  • Er imødekommende og god til at indgå i relationer med andre mennesker
Hvis du har passion for at gøre en indsats for Forsvarets strategiske udvikling, og vil bidrage til at bidrage til Forsvarets evner inden for Space og efterretninger så er denne stilling noget for
dig!

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. Chef for Strategisk Udviklingssektion, major Laurits Strange-Møller på telefon 4041 6546.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Bianca Røjbæk på telefon 3266 3598.

Ansøgningsfristen er den dato måned 5 maj 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 20.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.







Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning