Ny søgning

Kreativ medarbejder til Aktiviteten på Specialtilbuddet Grevenlund


Specialtilbuddet Grevenlund, som er et af Odense Kommunes specialiserede tilbud for voksne borgere med medfødt hjerneskade, søger en socialfaglig medarbejder til ansættelse pr. 1. juni 2025. Så har du pædagogisk eller lignende uddannelse og har kreativ-sans og gerne musisk-sans, samt værdsætter du udelivet året rundt, så er dette stillingen til dig. 

Om os
Grevenlund er beliggende naturskønt i det sydøstlige Odense. Her bor der pt. 18 borgere, som alle er kendetegnet af at have massivt behov for støtte og miljøtilrettelæggelse. Borgergruppen er uhomogen i forhold til funktionsniveau og specifikke behov for specielpædagogik eller anden indsats. Nogle borgere er anbragt på baggrund af en dom, hvilket medfører særlige regler og forbehold. Andre modtager tilbuddet grundet de særlige forudsætninger, som er etableret på Grevenlund, herunder arkitektonisk indretning, specialviden eller personalenormering.

Om jobbet
På Grevenlund er vi pt. 45 fastansatte kollegaer, der er sammensat i mindre tværfaglige teams (socialpædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, Pau’er, social- og sundhedsassistenter m.m.). Vi samarbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor borgeren, med dennes individuelt tilrettelagte målsætninger og indsatser, er i fokus.
Dagaktiviteten

Dertil rummer vores arbejdsfelt, og borgernes liv, en lang række særlige udfordringer, som kræver specialviden. Dette imødekommes gennem kontinuerlig supervision, og efter- videreuddannelse af medarbejdergruppen. Vi har således kollegaer som, ud over deres faglige baggrund, løbende opbygger en særlig viden i forhold til f.eks. seksualvejledning, domsanbringelse, kommunikation, LA2 og Neuropædagogik.

De fleste beboere på Grevenlund er i dagaktivitet på Grevenlund. Her har vi et sted, hvor vi gerne laver aktiviteter der understøtter borgerne. Vi vil gerne være aktive, passe på og interessere os for naturen omkring os, samt bruge vores krop og sjæl, gerne med musik. Udeliv og aktiviteter udendørs foregår dagligt, da Grevenlund ligger i naturskønne omgivelser.

Om at arbejde på Grevenlund
”Grevenlund er et spændende og rart sted at arbejde. Min hverdag og mine arbejdsopgaver er alsidige, og mine pædagogiske evner bliver udfordret. På Grevenlund er der frihed og medbestemmelse til at udtænke kreative og alternative løsninger, der understøtter borgernes livskvalitet mest muligt,” fortæller Mette, pædagog.

"Jeg har været ansat på Grevenlund i mere end 5 år, fordi jeg trives i relationer med andre mennesker. Jeg er glad for at være en del af en arbejdsplads, hvor faglighed vægtes højt og tværfaglighed værdsættes. Jeg har som ergoterapeut mulighed for at bringe mine kompetencer i spil. Jeg har rammer, hvori jeg kan bruge min kreativitet og nysgerrighed i mit daglige arbejde," fortæller Mads, ergoterapeut.

Vi tilbyder
Du kan hos os forvente, at du bliver uddannet specialist indenfor et meget komplekst område. Du bliver klædt på til mange af de udfordringer, du måtte møde i eventuelle fremtidige jobs.

Udover dette kan vi tilbyde:
  • Gode og fagligt dygtige kollegaer, som gerne vil lære fra sig
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Høj faglighed
  • Tværfagligt samarbejde, hvor den enkelte faggruppes kompetencer udnyttes
  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Faglig og kollegial supervision
  • Indflydelse på egen hverdag
Om dig
Det vil naturligvis være en fordel, hvis du har erfaring med dele af ovennævnte arbejdsfelt, men vi søger især en medarbejder, som brænder for at lave aktiviteter med og for borgerne, som med udgangspunkt i borgernes lyst kan skabe gode aktiviteter og vil bruge vores fantastiske natur og vedligeholde vores område. Netop din evne til samarbejde og din kompetence til at understøtte refleksive processer i et teammiljø, er centrale for din mulige ansættelse.

Vi ser også gerne, at du kan genkende nedenstående:
  • Har en kreativ side, som kommer til udtryk i håndarbejde og kreative sysler
  • Du har en lille håndværker ”i maven”
  • Måske du kan spille et instrument eller kan lide at synge
  • Du kan lide natur og dyrker/høster i den
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, med ansættelse på døgnoverenskomst, da alle indgår i nogle weekendvagter (hver 6 weekend) og alle deles om helligdagene.

Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Assisterende rehabiliteringsleder Ditte Høtoft Nielsen 23 60 22 37.

Du kan se lidt omkring vores arbejde med LA2 på følgende links: LA2 i praksisLA2 - Sådan gjorde vi.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. april 2025. Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.






Ansøg her

Retur til søgning