Ny søgning

2 socialrådgivere til en fast og en tidsbegrænset stilling søges til Storstrøm fængsel, Kriminalforsorgen Øst

Brænder du for at gøre en forskel og blive en del at et stærkt fagligt team med kompetente kolleger? Så er det dig, vi søger.

Vi lægger vægt på, at du har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, med henblik på at varetage socialfaglige opgaver, og deltage i arbejdet vedrørende fuldbyrdelse af straf, samt behandling af de indsatte. Ansøgere skal kunne se sig selv i rollen som faglig vejleder for de indsatte og sparringsperson for kolleger, og eksterne samarbejdsparter. Endvidere er det afgørende, at ansøgeren er psykisk robust, og har et positivt og anerkendende menneskesyn.

Du skal have solidt kendskab til motivationsarbejde samt gode relations- og kommunikationskompetencer, hvor du vil være i stand til at fremstå konfliktnedtrappende, tydelig, klar og vedholdende, såvel verbalt som nonverbalt. Du ser det som en naturlig del af arbejdet at motivere, den indsatte til opgaver af varierende karakter.

Stillingen indgår i fængslets socialrådgiverteam med fængslets forebyggelseskoordinator som din nærmeste leder, øvrige daglige samarbejdsparter omkring de indsatte er fængselsbetjente, værkmester, misbrugsbehandlere og skolelærer.

Dine opgaver

  • Koordinering af den socialfaglige indsats i samarbejde med klienter og øvrigt personale
  • Udarbejdelse af afsonings- og handleplaner på klienterne
  • Tæt samarbejde med kommunerne i forbindelse med God Løsladelse
  • Sparring med det øvrige personale vedrørende socialfaglige indsatser
  • Du vil referere til enhedschef Michael Pedersen.
Hvem er du?

  • Er uddannet socialrådgiver, eller har lign. relevant uddannelse
  • Har interesse for det socialfaglige område og ønsker at arbejde med administrative arbejdsopgaver inden for sagsbehandling
  • Har en god kontakt- og indlevelsesevne, kombineret med evnen til at være grænsesættende
  • Kan arbejde systematisk, målrettet og helhedsorienteret
  • Er særdeles velformuleret i skrift og tale
  • Besidder stor selvstændighed, ansvarlighed og robusthed
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, men også evner at arbejde selvstændigt
  • Er positiv og har humoristisk sans.
Vi tilbyder bl.a.

  • Et alsidigt og udfordrende job
  • Fleksible arbejdstider
  • En spændende arbejdsplads
  • Høj grad af tværfagligt samarbejde
  • Sundhedsordning for medarbejderne.
Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning for socialrådgivere sker efter gældende overenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for socialrådgiver i staten.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingerne er en fast- og en 1. års tidbegrænset fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. med tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen Øst. Arbejdsstedet vil indtil videre være Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1, 4840 Nr. Alslev.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansøgning

Din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 21. april 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 22. april 2025 og den 30. april 2025.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forebyggelseskoordinator Vibeke Gurre tlf. 7255 6288 eller Enhedschef Michael Pedersen tlf. 7255 2689.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst

Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk



Arbejdstid: Dag, Aften




Ansøg her

Retur til søgning