Ny søgning

Kontaktperson

Haslevhus Kvindekrisecenter søger en pædagog eller socialrådgiver til stillingen som kontaktperson M/K, 37 t. pr. uge.

Stillingerne ønskes besat med opstart d. 02-06-2025 Vi afholder samtaler løbende og tøver ikke med at ansætte den rette personer inden udløb af ansøgningsfristen, som er d. 16-04 2025.

Krisecenteret drives efter SEL §109 og har plads til 12 Kvinder. Kvinderne har alle været udsat for vold af en eller flere af deres nære relationer og har en psykiatrisk diagnose og/eller et aktivt forbrug af rusmidler. Med tilbuddet på Haslevhus har kvinderne mulighed for at søge sikkerhed og beskyttelse på lige fod med øvrige kvinder i Danmark i et sikkert, rummeligt og anerkendende miljø hvor indsatsen er funderet i et tværprofessionelt samarbejde imellem den pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige profession.

Vi arbejder med stærke kvinder, der har formået at leve i og overleve vold i deres nære relationer. Det er vores opgave at agere respektfuldt, vejledende og stille vores faglige viden til rådighed med udgangspunkt i den enkelte beboers individuelle ønsker.

Vi arbejder med "vilde problematikker" og er meget opmærksomme på at det kræver alternative, fleksible og individuelle løsninger.

Om stillingen som kontaktperson:

Som kontaktperson bliver du kvindernes primære kontaktperson. Du bliver tovholder i dit team. Hvert team består af dig og to pædagogiske medarbejdere og et team samarbejder med 3-4 beboere ad gangen. Det er bl.a. din opgave, i samarbejde med kvinden, at udarbejde en opholdsplan, hvor I sammen sætter mål for opholdet. Du har hovedansvaret for den socialfaglige og voldsfaglige indsat til kvinden.

Om dig

- Du er uddannet socialrådgiver eller pædagog med erfaring indenfor målgruppen.

- Du har stærke relationskompetencer og ønsker at komme lidt væk fra skrivebordet og ud i bo miljøet.

- Du har erfaring med indsatsen fra voksenområdet og dokumentation (vi bruger Dan journal).

- Du har kørekort til alm. bil.

- Du er struktureret og følger alle opgaver til dørs.

- Det er en fordel, hvis du har en narrativ efteruddannelse samt kendskab til/erfaring med metoden Response Based Practice, RBP.

Din kommende arbejdsplads:

Haslevhus er beliggende i naturskønne omgivelser ca. 3 km fra Haslev Station hvor der er tog og busdrift til både Køge, Næstved, Ringsted og København hver halve time. Vi bor tæt på skoven og med udsigt over marker i et landsted med masser af sjæl og charme.

Forenede Care er en 100% danskejet familie virksomhed, som bidrager med professionel pleje og omsorg samt specialiseret rehabilitering inden for service- og sundhedsloven i privat regi og i offentlig privat samarbejde.

Forenede koncernen har siden opstarten i 1959 udviklet sig til en af Nordens førende service- & omsorgskoncernen der stadig er familieejet.

Forenede Care er en del af Forenede A/S med ca. 13.000 medarbejdere. Til trods for at Forenede Care er en del af en stor koncern med mange medarbejdere er familiefølelsen forsat meget mærkbar.

Når du arbejder hos os, vil du opdage, at vi har et stærkt sammenhold og et særligt drive. Vi er løsningsorienterede, og vi giver hinanden plads til at afprøve nye idéer. Det gør vi uden at gå på kompromis med omsorgen, trivslen, fagligheden og kvaliteten.

Vi sætter en stor ære i at udfordre og udvikle os selv og vores branche.

Ansøgningsfrist og samtaler

Da vi ønsker at besætte stillingerne snarest muligt, afholdes der løbende samtaler og stillingerne vil derfor også besættes, så snart de rette kandidater findes.

Sørg for at det et tydeligt angivet i din ansøgning hvilken stilling du søger.

Ansøgningsfristen er d. 16/04-2025

Kontakt oplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Christina Holst Larsen på chhl@forenede-care.dk eller på telefon 2229 5086

Organisation

Forenede Care Krisecentre ApS er en del af koncernen Forenede Care. Du kan læse mere om os på https://www.forenede-care.dk



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning