Ny søgning

Myndighedssagsbehandler til specialiseret socialfagligt område

Social Indsats i RUSmiddelcenter Herning søger en ny kollega til varetagelse af myndighedsopgaver på Social-Udsatte området.

Stillingen er på 37 timer.

Teamet varetager alle opgaver, der vedrører socialfaglige indsatser til udsatte borgere og omhandler borger, der er i målgruppen til Bostøtte indsatser, Botilbud og/eller ophold på forsorgshjem § 110 og Social Tandplejen.

Som socialfaglig konsulent i denne stilling vil du opleve et dynamisk og spændende jobområde, hvor dine opgaver også indeholder at yde råd og vejledning til borger og samarbejdspartnere, at udarbejde funktionsevnevurderinger i forbindelse med visitation til socialpædagogisk støtte, botilbud og opfølgning.

Opgaverne omkring borger der lever med hjemløshed vil være opfølgning på borgers ophold på forsorgshjem og udarbejdelse og handleplaner.
Vi arbejder systematisk og metodisk ud fra Housing First modellen, hvor borger støttes i ønsket om egen bolig.

Mange af de borgere vi kommer i kontakt med, har dobbeltdiagnose udfordringer og lever samtidighed i social udsathed. Deres udfordringer er svære og mangeartede. Det skal gerne motivere dig til at være fokuseret på indsatser, der holder, og som indimellem kræver evnen til at tænke ud af boksen og være kreativ.

Vi søger en kollega
  • Med en socialfaglig baggrund, gerne socialrådgiver
  • Gerne med solid erfaring og viden inden for det specialiserede voksenområde og arbejdet med social udsathed
  • Og gerne med erfaring og kendskab til dobbeltdiagnose og borger i socialt udsatte situationer
  • Med solid erfaring i at beskrive og analysere støttebehov
  • Med flair for skriftligt arbejde og udarbejdelse af skarpe og velunderstøttede socialfaglige vurderinger og udredninger. Og at du især betragter det som et vigtigt element i den socialfaglige praksis
  • Et solidt og godt kendskab til Serviceloven og anden relevant jura
  • Organisations forståelse og kommuners samarbejdsflader og muligheder
  • Er bekendt med eller vandt til at navigere i et krydspres og mestre dette
  • Koordinering er et nøgleord i denne stilling. Du skal kunne sikre sammenhængende indsatser

Vi arbejder målrettet på at være en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel. Vi vil gerne have en ny kollega, der aktivt vil bidrage til dette, ved at være nysgerrig og positiv i kollega samarbejdet og nye initiativer. Ser muligheder frem for begrænsninger.

Vi kan tilbyde
  • Et spændende og fagligt udfordrende miljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads der er optaget af udvikling og tilegnelse af ny viden og virksomme metoder
  • Kompetenceudvikling og selvfølgelig supervision
  • Åben og uformel omgangstone og godt humør
  • Forventninger om at du vil bidrage aktivt på møder og lign.

Vi har travlt og glæde os meget til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist
20. april 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 23. april 2025.

Tiltrædelse pr. 1. maj 2025.

Løn og ansættelsesforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du meget velkommende til at kontakte Socialrådgiver Winnie Johnsen, telefon 29 21 58 71.

 






Ansøg her

Retur til søgning