Ny søgning

Beskæftigelsesrådgiver med fagkoordinatorfunktion

Erfaren beskæftigelsesrådgiver med Fagkoordinatorfunktion til Job & Uddannelse

Har du lyst til at blive en del af en velfungerende enhed og samtidig få muligheden for 4-dages arbejdsuge – så læs blot videre.

Vores nyligt ansatte faglige koordinator har desværre fundet sit andet drømmejob og forlader os derfor igen. Vi er i team job og uddannelse derfor på ny på jagt efter vores faglige fyrtårn.
Stillingen som ønskes besat, er som myndighedssagsbehandler for en blandet målgruppe bestående af unge på uddannelseshjælp samt borgere under 30 år i Ressourceforløb. Derudover vil du være teamets fagkoordinator samt indgå som mødeleder i jobcenterets rehabiliteringsteam.
Som medarbejder i Job og Uddannelse bliver du en del af KUI Kerteminde, der er Kerteminde kommunes koordinerede Ungeindsats. Vi holder til på Strandgården og arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, fagområder og enheder, med det formål at støtte unge i alderen 18-30 år med at komme godt fra land i deres voksentilværelse. Alle med et fælles afsæt i at uddannelse og job er en vigtig og central del af tilværelsen.Om os:
Hos os arbejder vi professionelt og kerneopgaven kommer før alt andet. Vi arbejder for at hjælpe borgerne hurtigst muligt i uddannelse og arbejde. Vi bruger den jobrettede samtale som arbejdsredskab. Vi blander os i hinandens arbejde, og hos os er kommunikation og trivsel et fælles ansvar. Vi gør os umage, vi øver os, og vi lærer af vores fejl. Vi synes det er relevant og spændende at tale om forpligtelser. Dette stiller krav til alle ansatte om at indgå i løbende faglig og organisatorisk læring via udfordring, sparring, modige samtaler, tilegnelse af ny viden, selvrefleksion og forbedret praksis.
En ting er sikkert – Du vil ikke komme til at kede dig sammen med os.Vi kan tilbyde:
  • Mulighed for 4 dags arbejdsuge - frihed under ansvar til at planlægge din arbejdsdag, så privatliv og arbejde går hånd i hånd.
  • En arbejdsplads hvor der er et godt arbejdsfællesskab og godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar
  • Åbenhed for nytænkning og afprøvning af gode idéer
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du er med til at bygge op og præge udviklingen
  • Et tæt samarbejde med gode og dygtige kolleger med forskellige baggrunde
  • En arbejdsplads med fokus på kerneopgaven: At få borgeren hurtigst muligt i varig og bæredygtig selvforsørgelse
Dine arbejdsopgaver
  • Myndighedssagsbehandling for en blandet målgruppe bestående af uddannelseshjælpsmodtagere og unge under 30 år på Ressourceforløb med henblik på uddannelse, job eller afklaring
  • Afholde jobrettede jobsamtaler med fokus på den unges progression.
  • Understøtte borgerne i deres jobsøgning, herunder udarbejdelse af CV og jobsøgningsmateriale
  • Være teamets faglige fyrtårn i forhold til at sikre implementering af arbejdsgange, ny lovgivning mv. i tæt samarbejde med leder
  • Sikre og understøtte at teamet er tæt koordineret med øvrige indsatser på tværs af KUI’s andre enheder i huset og øvrige samarbejdspartnere
  • Være en del af mødeledergruppen og indgå som mødeleder i kommunens rehabiliteringsteam
Vi forstiller os, at du:
  • Er uddannet socialrådgiver, HK’er eller har anden relevant baggrund
  • Er handlekraftig, struktureret og god til at skabe overblik også for dine kollegaer
  • Har solid erfaring indenfor målgrupperne.
  • Formår at arbejde selvstændigt, men samtidigt også er i stand til, at indgå i team og særlig formår at spille dine kollegaer gode, som fagkoordinator.
  • Kan gribe svære udfordringer på en konstruktiv måde
  • Kan sætte dig i andres sted og har et udpræget og tydeligt ressourcefokus
  • Er udviklingsorienteret
  • Har et positivt livssyn
Der kræves kørekort til stillingen.Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og ansættelse sker pr. 1.9.24 eller hurtigst muligt derefter.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer, med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til: Leder Lars Svanes,  21 70 55 15 i tidsrummet man – tor mellem kl. 8.00 – 11.00.  Dog ikke i perioden 16/7 – 11/8Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 14. august 2024 kl. 23.59. Vi afholder dog løbende samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.
Samtaler afholdes løbende og senest den 21. august 2024.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c4efbc90)

Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning