
Socialfaglig koordinator til Mændenes Hjem
Vil du være med til at styrke den socialfaglige indsats for nogle af samfundets mest udsatte mennesker? Og trives du i en rolle, hvor du både skal sikre høj faglig kvalitet, skabe struktur og understøtte dine kolleger i en kompleks hverdag?
Om Mændenes Hjem
Mændenes Hjem hjælper hver dag 3-500 mænd og kvinder fra hele landet og fra udlandet. Vi driver sundhedsklinikker, stofindtagelsesrum, natcafe for kvinder, forskellige typer botilbud, varmestue og en lang række projekter målrettet udsatte mennesker.
På Mændenes Hjem møder vi hver dag mennesker, som lever med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemstillinger, herunder hjemløshed, afhængighed, alvorlige psykiske lidelser og traumatiske livserfaringer. Mange har begrænset adgang til almindelige fritidsfællesskaber og mangler netværk, der kan understøtte et stabilt og meningsfuldt hverdagsliv.
Vi er i gang med at implementere traumefokuseret tilgang og vi arbejder ud fra en recoveryorienteret og anerkendende tilgang med fokus på selvbestemmelse, empowerment og relationers betydning for trivsel og udvikling.
Hos os møder du mennesker med komplekse sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer. Mange lever med stofafhængighed, psykisk sygdom og lange erfaringer med at stå uden for de fællesskaber og systemer, som de fleste andre tager for givet.
Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for det enkelte menneske og med en ambition om at skabe de bedst mulige betingelser for trivsel, udvikling og et værdigt liv.
Vi søger en socialfaglig koordinator, som kan være med til at omsætte denne ambition til en stærk, systematisk og sammenhængende socialfaglig praksis.
Om Stillingen
Stillingen som socialfaglig koordinator indgår som en del af driften af vores botilbud og herberg efter SEL §§ 107, 108 og 110. Vi har i alt 50 pladser. I huset driver vi også stofindtagelsesrum, døgnåbent kontaktsted og sygeplejeklinik, ligesom der er tandlæge.
Som socialfaglig koordinator får du en central rolle i udviklingen og kvalitetssikringen af den socialfaglige indsats på tværs af vores tilbud.
Du skal være med til at sikre, at vores socialfaglige arbejde tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ønsker og forudsætninger, og at der er sammenhæng mellem borgerens mål, den daglige indsats og vores dokumentation.
Du bliver en vigtig faglig sparringspartner for både medarbejdere og ledelse og får en væsentlig opgave i at understøtte fælles faglige metoder, arbejdsgange og kvalitet.
Der ligger et rigtig godt fagligt grundlag klar til at blive arbejdet videre på. Du får et betydeligt fagligt ansvar og samtidig mulighed for at præge udviklingen af vores tilbud.
Dine vigtigste opgaver
Du skal blandt andet:
- Understøtte kvaliteten af det socialfaglige arbejde og sikre sammenhæng mellem borgernes behov, mål og indsatser.
- Bidrage til udarbejdelse, opfølgning og kvalificering af socialfaglige planer, mål og dokumentation.
- Vejlede og sparre med medarbejdere om socialfaglige problemstillinger, metoder og konkrete borgerforløb.
- Understøtte implementeringen af fælles faglige metoder og systematiske arbejdsgange.
- Bidrage til, at indsatserne lever op til gældende lovgivning, kvalitetskrav og forventninger fra myndigheder og Socialtilsynet.
- Medvirke til at skabe gode overgange og sammenhængende borgerforløb, både internt og i samarbejdet med kommuner og øvrige aktører.
- Identificere faglige udviklingsbehov og bidrage til at omsætte dem til konkrete forbedringer i praksis.
- Understøtte den faglige kvalitet i samarbejdet med visiterende kommuner, herunder opfølgning på mål, indsatser og progression.
- Samarbejde på tværs af organisation og tilbud om fælles standarder for kvalitet.
En vigtig del af din opgave bliver at skabe følgeskab og understøtte medarbejdernes faglige arbejde. Du skal derfor kunne kombinere høj faglighed med en praksisnær, inddragende og samarbejdsorienteret tilgang.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant socialfaglig uddannelse, eksempelvis som socialrådgiver eller socialpædagog, og solid erfaring fra det specialiserede socialområde samt et kendskab til vores målgruppe.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har indgående kendskab til servicelovens bestemmelser og erfaring med socialfaglig dokumentation, handleplaner og målrettede indsatser.
- Kan dokumentere systematik i dine indsatser, initiativ til opfølgning og at du formår at udvikle og implementere med et stærkt blik for, at medarbejderne skal opleve ejerskab til de metoder, processer og værktøjer, de skal bruge i deres arbejde.
- Har erfaring med mennesker med komplekse sociale problemstillinger, gerne inden for hjemløshed, rusmiddelafhængighed og psykisk sygdom.
- Er analytisk stærk og kan skabe overblik og systematik i komplekse opgaver.
- Kan omsætte lovgivning, faglige metoder og organisatoriske krav til meningsfuld praksis.
- Har gode skriftlige kompetencer og kan formulere dig klart og præcist.
- Trives med at samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer.
- Kan give konstruktiv faglig sparring og skabe motivation og engagement hos kolleger.
- Er selvstændig, initiativrig og god til at følge opgaver til dørs.
Det er vigtigt for os, at du både har blik for den faglige kvalitet og forståelse for den virkelighed, som medarbejdere og borgere står i hver dag.
Du skal kunne fastholde høje faglige ambitioner uden at miste respekten for, at udvikling og forandring kan være vanskelig og sjældent følger en lige linje.
Vi tilbyder
Hos Mændenes Hjem bliver du en del af en organisation med høj faglighed, stærke værdier og et fælles ønske om at gøre en reel forskel for mennesker i nogle af de mest udsatte positioner.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at være med til at implementere og videreudvikle indsatser med stor betydning for nogle af samfundets mest udsatte borgere
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af egne arbejdsopgaver
- Et tæt tværfagligt samarbejde med socialfaglige og sundhedsfaglige kolleger
- Supervision, faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
- Undervisning i organisationens faglige metoder, herunder Low Arousal 2, Nænsom Nødværge, fysisk og psykisk førstehjælp og traumebevidst tilgang
- En fleksibel arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kolleger og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 20. november 2026 kl. 10. Samtaler afholdes d. 23.11 og 26.11. Der vil være test mellem første og anden samtale.
Forventet tiltrædelse: 2. januar 2027.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte direktør Eva
🕑 37 timer | København | 2026-11-20 10:00:00
Ansøg her
Retur til søgning
