Ny søgning

Vil du være med til at gøre en forskel for de mest sårbare børn og unge i Halsnæs Kommune? Børne- og ungerådgivere søges


Vi har fået en opnormering i teamet og har ledige stillinger, hvorfor vi søger 2 engagerede børne- og ungerådgivere, der har lyst til at blive en del af vores stærke og erfarne anbringelsesteam. Her arbejder vi tæt sammen fagligt med respekt for hinandens forskelligheder og styrker for at skabe de bedste rammer for børn og familier i sårbare livssituationer. 

Hos os får du mulighed for at arbejde i dybden med sagerne i et tæt makkerskab med vores anbringelseskonsulenter. Vi tror på, at det tætte samarbejde skaber de bedste forløb – både for barnet og familien – og sikrer, at du aldrig står alene, fordi vi løfter i flok. 

Stillingerne er på 37 timer og ønskes besat pr. 01.08.2026.

Hvem er vi?

Anbringelsesteamet består af en teamleder, seks børne- og ungerådgivere efter opnormeringen, og fire anbringelseskonsulenter – alle med solid erfaring og et stærkt fagligt fundament. Vi arbejder målrettet med børneinddragelse i tråd med Barnets Lov og har fokus på at støtte og udvikle forældrene under anbringelsen. Vi brænder for at skabe gode og trygge rammer for samvær og har altid øje for muligheden for hjemgivelse. Vi har i en travl hverdag øje for, hvordan vi har det hver især og passer på hinanden. 

En medarbejder fra teamet siger:

“Jeg er vild med den faglige erfaring og sammenholdet i teamet, og jeg sætter pris på, at vi kan have tid til fordybelser.”

Dine opgaver

Du vil få ansvar for at følge op på anbringelsessager, inddrage børn og unge i beslutninger, og samarbejde tæt med forældre og professionelle. Derudover vil du have ansvar for at udarbejde indstillinger til børne- og ungeudvalget, børnefaglige undersøgelser, afdækninger og planer for sagerne, og være med til at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen.

Hvem er du?

Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har gerne erfaring fra børne- og familieområdet. Du trives i myndighedsrollen, arbejder selvstændigt og sætter pris på tæt samarbejde med kolleger. Du har gode kommunikationsevner og kan bevare overblikket i en travl hverdag, men kan også bede om hjælp, når du oplever, at noget er svært eller du bliver usikker.  Du har lyst til at bidrage til fællesskabet i teamet både personligt og fagligt.

Vi tilbyder

Vi arbejder på Rådhuset midt i Frederiksværk – her er ingen trafikpropper, hverken morgen eller eftermiddag, og masser af p-pladser.

Hos os får du et fagligt stærkt miljø med mulighed for sparring, supervision og kompetenceudvikling. Vi tilbyder fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og mulighed for hjemmearbejde. Du bliver en del af et team med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab. 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Kørekort er nødvendigt.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Selina Jørgensen på telefon 5129 4796 – hun tager gerne en uforpligtende snak om stillingen og teamet.

Ansøgningsfristen er fredag d. 19.06.2026 kl. 12:00.

Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag d. 24.06.2026.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 



🕑 37 timer  |  Halsnæs  |  2026-06-19 12:00:00



Ansøg her

Retur til søgning