Ny søgning

Socialrådgiver


Dyssegården har sidste år udvidet med børne-/ungepladser. Vi har brug for de sidste kollegaer, der har vedholdenhed og stor dedikation til vores arbejdsområde. Samt ikke mindst lyst til at være medskabende af et trygt og støttende miljø for dem, der har mest behov for det.

Er du socialrådgiver, og har du lyst til at være med til at bidrage til, at psykisk sårbare børn og unge opnår de bedste muligheder for udvikling, så har vi måske jobbet til dig.

Dyssegården er en miljøterapeutisk og psykiatrisk non-profit selvejende behandlingsinstitution med døgnpladser for børn og unge i alderen 10-18 år. Desuden har vi afdelinger med pladser for unge ml. 18-25 år. Herudover tilbyder vi dagbehandling for hjemmeboende børn, internt skoleforløb, STU samt udslusningstilbud i egne lejligheder i Hillerød typisk i en 2-3-årig periode. Vi er beliggende i Fredensborg, Hillerød og Avderød/Kokkedal.

Vores målgruppe er børn og unge samt unge voksne, som er normaltbegavede med psykiatriske problemstillinger og psykotiske symptomer. Målgruppen har typisk lange indlæggelsesforløb bag sig og har behov for specialiseret behandling. De primære diagnoser for børn og unge på Dyssegården er skizofreni, autismespektrumforstyrrelse, angstproblematikker og svær OCD.

Du skal indgå i tæt dialog og samarbejde med det øvrige personale samt med ledelsesgruppen, hvor din socialfaglige baggrund skal bidrage til, at børn og unge med psykiske lidelser opnår en meningsfuld tilværelse med de bedste muligheder for udvikling.

Dine arbejdsområder:

  • Det overordnede og daglige ansvar for kontakten til de unges hjemkommune og øvrige eksterne samarbejdspartnere (myndighedsrådgivere, familieplejekonsulenter, PPR samt uu-vejledning mv.)
  • Ansvar for planlægning og afholdelse af statusmøder samt for ind- og udskrivningsforløb og -møder.
  • Ansvar for den nødvendige og relevante sociale og økonomiske indsats og støtte til de unge.
  • Ansvar for at holde sig ajour om relevant ny lovgivning og andre tiltag, samt implementere og informere det øvrige personale herom.
  • Ad hoc-deltagelse i familiesamarbejdet
  • Deltagelse i behandlingskonferencer, ungerunder mm.
  • Deltage i relevante socialfaglige netværks/erfa-gruppe

Vi forventer:

  • At du er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • Kan arbejde selvstændigt
  • At du har erfaring fra børne- og familieområdet og gerne fra psykiatrien, men ikke et krav.
  • At du kan arbejde i en socialpædagogisk behandlingskontekst
  • At din grundviden inden for det socialfaglige og lovmæssige område er opdateret, og at du formår at formidle dette med struktur og tydelighed
  • At du er god til at udfolde dit fagområde i et dynamisk/handleorienteret miljø med fokus på åben, ærlig og direkte kommunikation – såvel skriftlig som mundtligt
  • At du har indre styrke til at holde begge ben på jorden og grundlæggende besidder en uhøjtidelighed omkring dig selv og din omverden, hvor et lyst sindelag, humor og selvironi er en stor del af hverdagen
  • At du kan balancere mellem at være synlig og til rådighed og samtidig være refleksiv og fleksibel i forhold til Dyssegårdens værdier og kultur for behandlingstænkning

Vi tilbyder:

  • Et spændende job, hvor der er mulighed for at videreudvikle
  • Et stort medansvar i forhold til at sikre psykiske sårbare børn og unges udviklingsmuligheder
  • Du bliver en del af et dynamisk og udadvendt team præget af tværfaglighed og fokus på at udgøre en tilstrækkelig serviceplatform for behandlingsafdelingerne på Dyssegården
  • En arbejdsplads i konstant udvikling
  • Engagerede og humørfyldte kolleger, som har en meget involverende tilgang til deres arbejde
  • Gode muligheder kursuser samt mulighed for videreuddannelse.
  • Løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring, madordning og træningscenter.

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. Se mere på www.dyssegaarden.dk. Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelse sendes via knappen 'Ansøg'.

Ansøgningsfrist d. 22.5-2024. kl. 08:00.



🕑  |  Kokkedal  |  2024-05-22 08:00:00



Ansøg her

Retur til søgning