Ny søgning

UU-vejleder og faglig koordinator for grundskolen ved Center for Vejledning og Talentudvikling

Arbejdssted: Flere grundskoler samt Ungecenteret, Tvedvej 7, Kolding

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Ansættelsestidspunkt: 1. august 2025

Hvad kan vi tilbyde?

Hos os får du en afvekslende hverdag med engagerede kolleger og unge mennesker, der har brug for netop din hjælp for at lykkes.

Stillingen er en delt funktion, hvor du både vil indgå som UU-vejleder og varetage faglig koordinering i teamet.

Som faglig koordinator får du en central rolle i at omsætte den strategiske og udviklingsmæssige retning for grundskolevejledningen. Du får den daglige ledelse af vejlederteamets praksis og skal bidrage til at sikre høj kvalitet og fælles retning i opgaveløsningen. Den daglige ledelse kan fx. bestå af modtagelse syge- og raskmeldinger, dagsordner og mødeledelse på teamet, og sikre videre formidling af ledelsesmæssige opmærksomheder til centerlederen. Centerlederen har det overordnede ledelsesansvar for teamet og personale.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:

  • Kollektiv og individuel vejledning af elever i grundskolen

  • Samarbejde med elever, forældre, lærere, skoleledelse og eksterne samarbejdspartnere

  • Administrative opgaver

  • Udvikling af nye metoder og materialer i tæt samarbejde med kolleger

  • Nytænkning af vejledningsindsatsen

  • Faglig koordinering og lettere daglig ledelse af teamet af grundskolevejledere

  • Implementering af strategiske mål og udvikling af vejledernes praksis

  • Understøttelse af centerlederen i den daglige drift af teamet

Om stillingen

Du bliver en del af Center for Vejledning og Talentudvikling (CVT), hvis kerneopgave er at vejlede unge mellem 14 og 25 år om uddannelse og job.

CVT består af fire teams: Grundskolevejledning, Ungevejledning, Fritidsjob og erhvervspraktik samt Talentudvikling.
Stillingen har primært fokus på grundskolen, men du skal også være indstillet på at yde vejledning inden for specialområdet og for unge op til 25 år. Vejledningsopgaverne og den faglige koordinering løses i tæt samarbejde med kolleger, relevante aktører og medarbejdere i den kommunale ungeindsats (KUI).

Vi forventer, at du:

  • Har diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning eller er i gang med den (Hvis du ikke har en relevant diplomuddannelse, forpligter du dig til at tage den)

  • Har erfaring med vejledning af unge – gerne i grundskolen

  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner

  • Har lyst og evne til at gå foran i udviklingen af praksis og trivsel i teamet

  • Er fleksibel, udviklingsorienteret og brænder for at gøre en forskel

  • Har vedholdenhed, humor og kreativitet i løsningen af vejledningsopgaver

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt samarbejde

  • Gerne erfaring fra tidligere koordinater funktioner- eller opgaver

Om os

CVT består af 28 ansatte. Vi vejleder både elever i grundskolen og unge op til 25 år, der ønsker at skifte retning eller har udfordringer med at finde fodfæste i uddannelse eller job. Vi er en del af Ungeområdet i Kolding, der også omfatter:
- Center for Job og Uddannelse
- Socialfagligt Center
- CSV Kolding

Fælles retning i Kolding Kommune

Som UU-vejleder bliver du en vigtig del af Kolding Kommunes samlede indsats for børn og unge. Vi arbejder ud fra et fælles børne- og ungesyn, som bygger på troen på, at alle børn og unge gør det bedste, de kan. Det betyder, at vi møder dem med tillid, anerkendelse og realistiske forventninger – og ser deres perspektiver og potentialer som udgangspunkt for vejledning og støtte.

Børne- og ungesynet hænger tæt sammen med kommunens strategi Selvværd og Sammenhæng og det grundlæggende princip om Borgerens Centrum: Vi tager udgangspunkt i den unges egen virkelighed og samarbejder på tværs for at skabe sammenhæng i deres liv og udvikling. Du bliver en betydningsfuld voksen i unges liv – og en del af et tværfagligt fællesskab, der arbejder for, at alle unge lykkes.

Fælles børne- og ungesyn

Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør

Løn

Efter gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn.

Kontakt

Christina Arvad Brill, Centerleder – tlf. 51 70 03 89 – mail: chrib@kolding.dk

Ole Skovgaard, Koordinator for grundskolen – tlf. 24 85 3724 – mail: olsk@kolding.dk

Ansøgningsfrist: 13. juni 2025

Samtaler afholdes 18. juni 2025

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk




Ansøg her

Retur til søgning