Ny søgning

Sagsbehandler til home Servicecenter Syddanmark A/S

Vi har travlt på kontoret og derfor søger vi endnu en sagsbehandler til vores kontor i Middelfart med opstart snarest muligt. Bor du i Århus eller omehn og har mulighed for at arbjede hjemmefra, så tøv ikke med at kontakte os.

Servicecenteret varetager eftersagsbehandlingen for over 40 home forretninger i hele landet. Herunder opfølgning på købsaftaler, diverse korrespondance, udfærdigelse af skøder og refusionsopgørelser samt øvrige tinglysningsmæssige ekspeditioner. Arbejdet foregår i tæt dialog med de home-butikker, vi servicerer, og du vil derfor have en stor daglig kontaktflade til både professionelle samarbejdspartnere og sælgere/købere.

Vi er ca. 11 kolleger på kontoret i Middelfart, der alle arbejder ud fra et højt fagligt niveau. Vi vil være de bedste til det vi laver og arbejder løbende på at dygtiggøre os, hvorfor vi forventer, at du også er ivrig efter ny viden og mangeartede opgaver.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – det kan være ejendomsmægler, advokatsekretær eller lignende. Du skal dog have erfaring med sagsbehandling/ekspedition af ejendomshandler (herunder berigtigelse).

Vi arbejder ud fra et koncept med faste procedurer, men vi har også løbende nye opgaver og projekter i støbeskeen. Det er derfor vigtigt, at du løbende kan omstille dig til nye opgaver og forandringer.

Derudover ser vi gerne, at du

  • har praktisk generel erfaring med digital tinglysning
  • arbejder struktureret ud fra en løsningsorienteret tilgang med fokus på detaljen
  • er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof
  • kan bevare overblikket, når det går stærkt

Vi lægger desuden vægt på flg. personlige egenskaber

  • at du er serviceminded og velformuleret i skrift og tale
  • at du er god til løbende at sætte dig ind i nye fagområder og problemstillinger
  • at du har en udpræget ordenssans, er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret

Vi tilbyder

  • et spændende, selvstændigt og udfordrende job
  • mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage på sigt
  • rig mulighed for sparring med kolleger med stor faglig viden
  • løn efter kvalifikationer, samt
  • fast arbejdstid på 37 timer (eller efter aftale) baseret på frihed under ansvar

Lyder ovenstående lige netop som jobbet for dig?

Send os din ansøgning allerede i dag!
Vi afholder samtaler løbende, og fjerner opslaget når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicecenterchef Christian Grevelund på tlf. 53 34 54 58 eller chgr@home.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!






Ansøg her

Retur til søgning