Ny søgning

Anbringelseskonsulent

Har du lyst til at samarbejde med plejefamilier for at sikre trivsel hos anbragte børn og unge og brænder du for at arbejde med børn, unge og deres familier, så har vi to spændende nyoprettede stillinger som anbringelseskonsulent i Sorø kommune. 

Om stillingerne
Stillingerne er på fuldtid, 37 timer om ugen og med opstart hurtigst muligt.

Som anbringelseskonsulent i Familierådgivningen i Sorø Kommune bliver du en del af Fagcenter Børn og Familier, som varetager alle opgaver i forbindelse med det samlede 0-18-års område (18-23 år ved ungestøtte). Du får base på rådhuset, og du bliver en del af en flok dygtige, fagligt stolte og selvkørende socialrådgivere, som kan lide hinanden, og har lyst til at få samarbejde til at lykkes.

I Familierådgivningen har vi 1 gruppeleder, 2 faglige koordinatorer og 33 rådgivere på myndighedsområdet.

I Børn og Familier samarbejder vi på tværs af fagområder, og decentralt med skoler, dagtilbud m.fl. i opgaven med at hjælpe de familier, børn og unge, der har særlige støttebehov. Vi lægger også stor vægt på et helhedsorienteret og tværgående samarbejde med voksenområdet.

Vi er i gang med at implementere Barnets lov og i den forbindelse laver vi flere prøvehandlinger for at finde den ramme, som fungerer i Sorø. Vi er startet op i Task Force forløb i foråret 2024, som løber det næste 1 ½ år.

Tilsynsopgaven har indtil nu været varetaget af den enkelte sagsbehandler, men vil fremover skulle varetages af vores nye anbringelseskonsulenter. 

Vi lægger vægt på udviklingen af et stærkt fagligt miljø, hvor formel og uformel faglig og kollegial sparring indgår naturligt i dagligdagen. Vi arbejder bevidst med målet om et godt arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver
  • Match af plejefamilier og børn- og ungehjem 
  • Godkendelse af netværksplejefamilier
  • Besøg i plejefamilierne, støtteopholdsfamilier og netværksplejefamilier med henblik på råd og vejledning og supervision 
  • Kvalitetssikring af statusudtalelser og sikring af, at barnets perspektiv træder tydeligt frem i arbejdet.
  • Journalisering af rapporter, kontrakter osv. i SOFUS, som er implementeret i Sorø Kommune i december 2024
  • Udarbejdelse af kontrakter i forhold til plejefamilier/netværksplejefamilier
  • Opdatering af informationsfolder til plejefamilier
  • Deltagelse i erfa netværk
  • Deltagelse i statusmøder med plejefamilier
  • Bidrage til triangulering og samarbejde med Socialtilsynet.
  • Bevilling af cykler, kørsel, ferietilskud mv. (i henhold til KLs takster)
  • Rekruttering af plejefamilier og støtteopholdsfamilier
  • Visiterer til TSOP
  • Tilstede ved ind- og udflytning efter aftale med børne- og ungerådgiver
  • Planlægge de årlige kurser
Vores forventninger
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
  • Du har en relevant pædagogisk eller socialfaglig uddannelse, gerne med efteruddannelse inden for området.
  • Du har gerne erfaring med arbejdet med anbragte børn og unge samt indsigt i specialområdet, f.eks. døgnbehandling eller familiebehandling.
  • Du er omstillingsparat, fagligt nysgerrig og villig til at bidrage til både din egen og arbejdspladsens udvikling.
  • Du trives i en hverdag med høj kompleksitet og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Du har stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt, og kan dokumentere praksis systematisk.
  • Gerne erfaring med SOFUS
  • Du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed
Ansøgningsfrist til stillingen er den 21. april 2025. 

Jobstart er den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter. 

Ansættelse efter gældende overenskomst. 

Spørgsmål kan rettes til gruppeleder Sanne Thaaning, på mobil 29 13 02 60, til faglig koordinator Linda Jensen på mobil 29 48 87 94 eller faglig koordinator Andreas Jensen   
23 11 77 94.

I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning