Er du en dygtig socialfaglig forhandler og optaget af at sikre, at faglighed og økonomi går hånd i hånd. Er du god til at kommunikere og trives du med at arbejde selvstændigt i en hverdag med mange forskellige samarbejdspartnere. Har du lyst til at anvende din erfaring og viden i en ny og spændende sammenhæng? Så har vi den rette stilling til dig
Dine vigtigste opgaver
I rollen som socialfaglig kontraktforhandler vil du:
- Forberede, forhandle og følge op på kontrakter
- Arbejde tæt sammen med socialrådgivere og leverandører om kontraktændringer
- Gennemgå og optimere eksisterende kontrakter
- Foretage prissammenligninger og vurderinger af eksterne leverandører
- Være tovholder på forhandlingsprocessen med tilbud generelt
- Bidrage til opkvalificering af afdelingens rådgivere
- Foretage matchninger i botilbudssager.
Du vil ud over et tæt dagligt samarbejde med rådgiverne i de konkrete sager, også være i løbende dialog med vores økonomifunktion og ledelsen i afdelingen. Samtidig skal du være opsøgende i forhold til bo og dagtilbud og skabe relation og kendskab og dermed kunne bidrage til matchning af borgerne. Det er derfor vigtigt, at du trives med at have kontakt med mange mennesker.
Dine kompetencer
- Du har kendskab til det specialiserede socialområde og relevant lovgivning, og har erfaring med forhandlinger, gerne inden for det sociale område
- En holdspiller, der værdsætter samarbejde og kan opbygge positive relationer
- Har stærke relationelle kompetencer
- Er selvstændig ift. planlægning og prioritering af dine arbejdsopgaver
- Kommunikerer godt, imødekommende og motiverende, både skriftligt og mundtligt
- Er en dygtig organisator, som kan arbejde struktureret i forhandlingens forskellige faser
- Ser muligheder frem for begrænsninger og kan skabe løsninger, som er både fagligt og økonomisk bæredygtige på tværs i organisationen, hvor du aktivt bruger data til at kvalificere beslutninger
- Er initiativrig, handlekraftig og kan nå i mål.
Det får du hos os
Vi tilbyder et job med spændende, alsidige og udfordrende opgaver, hvor du får et stort selvstændigt ansvar i tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger.
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, høj faglighed og kollegial sparring samt et personligt introduktionsprogram for at sikre, at du bliver klædt godt på til at varetage din nye funktion. Vi tilbyder en stilling, som du får rig mulighed for at sætte dit præg på.
Du bliver en del af en fleksibel arbejdsplads med vægt på individuel tilrettelæggelse af hverdagen og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, udvikling og læring som en naturlig del af hverdagen.
Vi har vores arbejdsplads på Rådhuset med fleksible pladser. Vi har adgang til god kantine, fitness og skønne udenoms arealer. Der er mulighed for at tilmelde sig forskellige foreninger, der er tilknyttet rådhuset.
Hvem er vi
Social Vejledning er et myndighedsteam på det voksen specialiserede område og består af 26 sagsbehandlere, to faglige koordinatorer og en teamleder.
Vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave, der fokuserer på borgerens selvstændighed og selvbestemmelse, og yder professionel støtte, vejledning og omsorg, der motiverer borgeren til at mestre sit liv og bevare sin identitet.
Vi er et velfungerende og udadvendt team, med en høj social kapital og plads til alle typer kolleger. Vi vægter udvikling af faglige kompetencer, fokus på den enkeltes styrker, høj medindflydelse i arbejdet og ikke mindst god humor. Faglig sparring er en helt naturlig del af det samlet afsnits dynamik. I vores fælles kommunikation har vi en grundlæggende respekt for hinanden, og en tro på at alle har noget at bidrage med i de faglige drøftelser.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Lotte Fabricius på telefon 4477 3432 eller faglig koordinator Nana Julsø på telefon 4477 3471.
Du er også meget velkommen til, at komme forbi til en rundvisning og en kop kaffe
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Vi forventer at holde 1. runde samtaler den 22. januar og 2. runde samtale med case den 23. januar.
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist den 19. januar 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning