Ny søgning

Familieafdelingen i Høje-Taastrup kommune søger en fremskudt børne- og ungerådgiver til fast stilling 37 timer ugentligt.

En af vores dygtige fremskudte rådgivere skal fremover være fremskudt rådgiver i anden kommune og vi søger derfor en ny dygtig fremskudt rådgiver til vores team, som består af 7 engagerede fremskudte børne- og ungerådgivere, som dækker kommunens skoler og dagtilbud. 

Vi er et team, som vægter faglighed højt og vi sætter stor pris på vores forskellige kompetencer, som vi oplever styrker kvaliteten i vores opgaveløsning. 

Byrådet opnormerede vores team i marts 2024, så vi, udover kommunens skoler, nu også dækker alle kommunens dagtilbud. Vi er fortsat i gang med at implementere den fremskudte og forebyggende indsats i dagtilbuddene, så du vil få mulighed for at sætte dit præg på udviklingen, og vores målsætning er, at arbejde så forebyggende, som muligt, med fokus på tidlige tværfaglige indsatser i almenområdet. 

De fremskudte børne- og ungerådgivere er organiseret i Familieafdelingen under Familie- og Dagtilbudscenteret (FDC). 

Familieafdelingen er, udover teamet af fremskudte rådgivere, inddelt i 3 distrikter Øst, Vest og Midt samt Specialrådgivning og Anbringelsesteam. Børne- og ungerådgiverne i disse teams varetager råd og vejledningsforløb, afdæknings- og undersøgelsesforløb samt iværksætter indsatser og følger op mv. i sagerne, så familierne har en fast rådgiver i deres sagsforløb. Derudover har vi et Akutteam, der håndterer alle akutte sager. 

Familieafdelingen arbejder tæt sammen med andre faggrupper både indenfor eget center og på tværs af kommunen, og vi vægter tværfaglighed og fælles opgaveløsning højt. 

Vi benytter os af sagsstyringssystemet DUBU, som understøtter Integrated Children System (ICS), og sideløbende arbejder vi løsningsfokuseret og tilstræber at anvende Signs of Safety (SOS) f.eks. ved ledelse af netværksmøder. 

Vi søger en kollega der:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler gerne med myndighedserfaring indenfor børne- og ungeområdet
  • Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt, systematisk og kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Trives med at arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre faggrupper på skoler og dagtilbud væk fra dit faglige team i dagligdagen
  • Er faglig stærk og kan omsætte Barnets Lovs bestemmelser til praksis i arbejdet med udsatte børn og unge samt deres forældre
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde og er god til at brobygge
  • Kan udbrede faglig viden om børn i mistrivsel (tegn, opsporing m.m.)
  • Kan understøtte god dialog mellem Familieafdelingen samt skoler og dagtilbud, når der skal udarbejdes underretninger og udtalelser 
  • Kan håndtere, til tider, at stå i krydspres mellem almenområdet og det specialiserede område
  • Kan facilitere LØFT/SOS og deltage i netværksmøder samt øvrige tværfaglige møder. 
  • Kan afholde forebyggende samtaler med børn/unge og forældre samt yde råd- og vejledning jf. Barnets Lov §30. 

Vi kan bl.a. tilbyde dig: 

  • En spændende arbejdsplads, drevet af visioner og et højt ambitionsniveau
  • Faglig sparring fra engagerede kollegaer, ledere og samarbejdspartnere 
  • En enestående mulighed for at være en del af og bidrage til udviklingen af den forebyggende indsats i en kommune, der prioriterer forebyggelse højt
  • Introduktion og mentorordning tilpasset dit erfaringsgrundlag 
  • Ekstern supervision og mulighed for faglig sparring på møder i teamet
  • Gode kollegaer med et godt kollegialt sammenhold 
  • Fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af egen arbejdsdag, herunder skiftende arbejdssteder på skoler og dagtilbud samt på vores nye rådhus

Vil du vide mere om jobbet og høre hvorfor det er godt at arbejde i Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling, så er du velkommen til at kontakte leder af Fremskudt Christine Neidhardt på telefon 21 15 44 71 eller mail: christinene@htk.dk eller fremskudt børne- og ungerådgiver Lena Due på telefon 23 49 75 28 eller mail: lenadu@htk.dk

Ansættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest, ligesom der, efter aftale med dig, bliver indhentet referencer. 

Har du lyst til at være en del af en Familieafdeling, som sætter den faglige barre højt, og vil du indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor vi løfter og tager ansvar i fællesskab, så send os en motiveret ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 23. januar 2025.

Samtaler afholdes d. 28. januar 2025.



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning