Ny søgning

Klientsagsmedarbejder til Kriminalforsorgen Vest, Klientsagsenheden

Vi er blevet opnormeret, og derfor er en stilling som klientsagsbehandler ledig til besættelse snarest muligt i Kriminalforsorgens Områdekontor i Aarhus.

Du vil blive en del af et team, der varetager opgaver vedrørende klienternes anmeldelse til afsoning, valg af afsoningsinstitution, overførsler mellem institutionerne, udsættelse af afsoningen og henvendelser fra advokater vedrørende disse spørgsmål m.v. Arbejdet er meget selvstændigt og indebærer kontakt med klienterne og institutionerne i området, men også med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. politi og domstole.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med juristerne i enheden og med kollegerne i den tilsvarende enhed i Område Øst. Der er i enheden ansat 22 jurister og p.t. 7 klientsagsmedarbejdere.

Dine ansvarsområder

  • Konkret sagsbehandling i forbindelse med indkaldelse af dømte til afsoning, udsættelse af afsoning, afsoning i fodlænke, overførsel af klienter imellem Kriminalforsorgens institutioner, overførsel af klienter til hjemlande samt efterlysning af udeblevne m.v.
  • Sikring af optimal udnyttelse af pladserne i vores institutioner.
  • Telefonbetjening.
Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er kontoruddannet eller lignende.
  • Har erfaring med sagsbehandling fra ovenstående eller lignende sagsområder.
  • Er rummelig, lyttende, serviceminded og fleksibel.
  • Har overblik - også når det går stærkt, og når der sker mange ting omkring dig.
  • Er robust og kan håndtere konfliktfyldte situationer på professionel og konstruktiv vis.
  • Arbejder systematisk.
  • Har gode formuleringsevner, både på skrift og i tale.
  • Er god til at samarbejde, byde ind og gribe de bolde, du ser.
Vi tilbyder

  • At blive en del af en alsidig enhed med stor kontakt til områdets institutioner.
  • Du kommer til at arbejde i et uformelt arbejdsklima med engagerede kolleger, som alle arbejder for Kriminalforsorgens primære fokus ”et sammenhængende klientforløb”.
  • Vi er meget forskellige, men vi er fælles om opgaverne og sætter samarbejdet højt.


Løn og ansættelsesvilkår

Dette er i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Staten og Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område, organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller lignende organisation og aftale om Ny Løn i Kriminalforsorgen for kontorfunktionærer.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Dit tjenestestedet er på Områdekontoret Vest, Mosevej 5b, 8240 Risskov.

Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden er gennemsnitlig på 37 timer om ugen.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”. Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 3. januar 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at der indhentes og vurderes oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for klientsagsbehandling Susanne Norman Andersen på tlf. 7255 5550.



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning