Ny søgning

Vi opnormerer i Specialtemaet i Børn, Unge og Familier

Brænder du for at hjælpe børn og unge med funktionsnedsættelser, og har du blik for hele familien, når de har brug for ydelser og støtte? Er du socialrådgiver og vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familie? Så er det dig vi søger.

I Specialteamet bevilger vi handicapkompenserende ydelser og iværksætter alle former for indsatser til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. I det daglige arbejder vi i DUBU efter ICS-metoden.

I vores afdeling for Børn, Unge og Familier arbejder vi i fire teams, fordelt på to Børneteams, et Ungeteam og et Specialteam.

I Specialteamet bliver du en del af et team af 12 rådgivere og to understøttende administrative medarbejdere. 

Vi har høj faglighed, og vi er optaget af at have en god kontakt med borgerne og lægger vægt på tydelig kommunikation, og på at møde familierne i øjenhøjde med forståelse for den enkeltes situation. Derfor har vi også et stort fokus på kvalitet i sagsbehandlingen og på overholdelse af sagsbehandlingsfrister.

Arbejdsopgaverne:

  • Børne/ungesamtaler, råd og vejledning, mødeledelse i forbindelse med partshøringer, opfølgnings- og netværksmøder
  • Udarbejdelse af screeninger, afdækning og børnefaglige undersøgelser
  • Deltagelse i tværfaglige samarbejdsfora med familierne, skoler, dagtilbud og PPR.
  • Iværksætte indsatser og handicapkompenserende støtte
  • Varetagelse af vagtfunktion, i eget team.
  • I Holbæk Kommune har vi implementeret sammenhængende borgerforløb. Vi tilbyder borgere og familier, der har komplekse sager på tværs af kerneområder, én samlet plan, én fast tovholder og ét tværfagligt team. 
  • Vi arbejder i makkerpar i særligt komplekse sager, sådan at vi oplever ikke at stå alene.

Mere om dig:

  • Du er socialrådgiver – eller på vej til at blive det
  • Du er god til at skabe en positiv kontakt til børn, unge og familier
  • Du er systematisk og ordentlig
  • Du har flair for det skriftlige arbejde
  • Du kan koble teori til praksis i arbejdet med børn, unge og deres familier

Vi tilbyder:

  • Et fagligt udviklende miljø
  • Flextid og hjemmearbejdsdage
  • De bedste kolleger, som prioriterer både samarbejde og socialt samvær i en travl hverdag
  • God oplæring med fastlagt introprogram og mentor
  • Faglig støtte ved fagkonsulenter og jurister
  • Fast sagssparring to gange om ugen
  • Ekstern supervision

Ansøgningsfrist er den 12. juni 2024. Du sender din ansøgning via nedenstående link. 

Stillingerne er til besættelse den 1. juli 2024, gerne tidligere.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Løn efter gældende overenskomst.

Kontakt

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, kan Teamleder i Specialteamet Mia Touborg kontaktes på telefonnummer: 7236 2048.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  



Arbejdstid: Dag

Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning